Mit køkken er meget lille og der er ikke plads til at bygge ud på nogen måde. Eneste mulighed er at gøre køkkenbordene dybere -80 cm i stedet for 60.
Min drøm er at lave bordpladerne af MDF og så lægge fliser på bordpladerne, ned foran bordkanten og 5 cm op ad væggen som vaskekant. Jeg har købt 5X5 fliser på net, fliseklæb og hvid fugemasse og hvid porcelænsvask, og skulle nu bare kunne gå i gang....øhhhh....
Væggene over fliserne skal beklædes med høje hvidmalede paneler, og de skal vel egentlig sættes op først, så vaskekanten lægges ovenpå, eller?
Og hvordan laver jeg en 5 cm bordkant til at sætte fliserne på ned over bordkanten - MDP pladen er jo ikke så tyk. Hvad gør en smart?
Jeg er absolut ikke handy-man, og jeg er måske lidt for kreativ for mit eget bedste? Jeg kan, hvad jeg vil og køkkenet er mit eget projekt. Min kære husbond, der er murer, siger at det ikke kan lade sig gøre, men de ord findes ikke i min verden.
Hjælp mig med at vise at han er både stædig og forstokket ..smiler....
På forhånd tak.
Mvh. Ninett