Kontakt Online her

Fragt: 0,00
I alt: 0,00
Henter varer...
Fragt: 0,00
I alt: 0,00
Gå til kassen
SILVAN Gør-det-selv
Kontakt os
  • link til facebook
  • link til facebook
  • link til facebook
  • link til facebook
  • link til facebook
Varen er tilføjet din indkøbskurv

Maling af spisebord

Mette Nielsen
#1 Oprettet: den 21. september 2009 12:44
Hej Forum,
jeg har et fint gammelt spisebord med bordplade i olieret valnød og ben som p.t. er malet hvide. Jeg overvejer at male hele bordet højglans sort, men jeg er lidt i tvivl om dels hvordan jeg skal gribe projektet an - og hvilken type maling der er egnet til opgaven. Er der nogen herinde der har haft held med en lignende opgave?

Hilsen Mette
Anonym
#2 Oprettet: den 21. september 2009 14:52
Hej Mette.

Jeg havde en reol jeg som jeg har malet højglans sort med glans 95. Reolen vaskede jeg af med grundrens, pudsede med sandpapir, malede 2 gange, pudsede med sandpapir igen og malede den en tredje gang og den ligner en million....
Anonym
#3 Oprettet: den 21. september 2009 14:59
Kære Mette,

Først skal du sørge for at træet er helt rent og tørt. Der må hverken være salte, fedt, sæberester osv på træet inden du begynder på dit projekt. Derfor er det vigtigt med den rigtige fremgangsmåde!
Du har to muligheder. Enten kan du bruge Dyrups Træ & Metal maling i glans 50 (halvblank) eller glans 90 (helblank), ellers kan du også bruge Trip Traps Køkkenbordsolielak Sort glans 50. Dog skal du være opmærksom på, at ved brug af en glans 90 er det Meget vigtigt med en grundig rengøring, den rette pensel/ nyvasket lakrulle og påføring af Trægrunder inden du maler.

Fremgangsmåde med Dyrup Træ & Metal:

1. Start med en grundig rengøring med Dyrup Grundrens
2. Slib dernæst med en korn 120-180 til træet er ru
3. Vask Igen træet rent for slibestøv mm.
4. Påfør Trægrunder, hvilket giver et pænt og ensartet slut resultat.
5. Vask pensler og lakruller før brug.
6. Slut med 2x Dyrup Træ & Metal

Fremgangsmåde med Trip Trap Køkkenbordsolielak Sort:

1. Start med en grundig rengøring med Dyrup Grundrens / Trip Trap Trærens
2. Slib dernæst med en korn 120-180 til træet er ru
3. Vask Igen træet rent for slibestøv mm.
4. Påfør 1 lag olielak på det afslebet/ru træ.
5. Der mellemslibes med korn 120-180 sandpapir inden anden lakering.
6. Forsæt dette indtil du opnår det ønskede resultat.

Håber at dette var en hjælp til at få dig godt igang med dit GDS-projekt. Endvidere kan du kontakte Dyrup på 39579400 eller Trip Trap på 99585600. Numrene er fundet via www.Dyrup.dk og www.triptrap.dk

Mvh. Jacob :)
Mette Nielsen
#4 Oprettet: den 21. september 2009 15:02
Hej!

Det lyder super fedt med reolen - Har du et billede af resultatet? (evt. også før du malede reolen, så man kan se forskellen)
Det kunne være super at se med egne øjne hvordan det ser ud.....

Mette
Mette Nielsen
#5 Oprettet: den 21. september 2009 15:08
Tak for det grundige svar Jacob! Tror I at det betyder noget for det færdige resultat at benene allerede er malet hvide, mens selve bordpladen er olieret, f.eks. i forhold til farveforskel i det endelige resultat?

Mette
Anonym
#6 Oprettet: den 21. september 2009 16:53
Hej mette

Jeg ved af personlig erfaring at hvis du bruger træ og metal malingen fra Dyrup, vil der ikke være farveforskel da denne er heldækkende. Det kræver naturligvis at forarbejdet er gjort ordenligt.
Det samme er højst sansynligt gældende for Trip trap produktet, men hvis du foretrække at bruge dette ville jeg nok forhøre Trip Trap først så du er 100% sikker.

Mvh. Jacob
Anonym
#7 Oprettet: den 22. september 2009 14:34
Hej Mette.
Det er ikke noget problem. Du skal dog huske at bruge en spærrende grunder på pladen, da den er af valnød, ellers kan der evt komme gennemslag.
Du skal være opmærksom på at når du maler med hel blank maling, skal fladen være slebet helt glat, da men meget nemt kan se ujævnheder under blanke maler produkter.
En olie maling flyder super fint sammen, men lugter en del imens du maler med det.

Mvh Tania
Dyrup Eksperten
#8 Oprettet: den 23. september 2009 10:43
Kim Olesen
Hej Mette

Det er vigtigt at få fjernet oliebehandlingen, før du begynder at male. Det kan gøres ved slibning.
Derefter grunder du med en oliemaling fortyndet med terpentin efter foreskrifterne på emballagen. Der males færdigt med 1-2 lag ufortyndet oliemaling.
Vi anbefaler oliemaling, da det på en tidligere olieret overflade kan være svært at opnå et tilfredsstillende resultat med vandbaseret maling.

Mvh.
DYRUP

Kommentér

Besked:
[Bold] [Italic] [Underline]   [Quote] [Code] [Insert Image] [Create Link]   [Left Justify] [Center Justify] [Right Justify]   [More BBCode Tags]
[Font Color:] [Font Size:]
 
Vedhæft billede
Vedhæft billede
Vedhæft billede
Gem