Plantning af blomsterløg
Sæsonen fortsætter, indtil den første frost kommer i jorden. De nysatte løg starter deres roddannelsesproces med det samme. Det går allerbedst i en løs, muldet jord.
Hvis jorden ikke er så god, bør man grave noget dybere ned, end løgene skal ligge, fylde lidt plantemuld i hullet og blande lidt normal jord i, inden løgene lægges. I løs, fin havejord er proceduren lidt lettere, løgjern er det helt rigtige her. Man tager en klump jord op med jernet, hvorefter man lægget løget i det hul, der så er fremkommet. Det er let at åbne løgjernet. Ved hjælp af åbningsmekanismen lægges jorden så til sidst ned i hullet igen.
Tip: Lav blomsterløgskompositioner i krukker eller kasser!
De skal opbevares koldt om vinteren, men sættes frem, når forårssolen skinner, så de kan blomstre tidligt. I kolde frostnætter skal de opbevares frostfrit. Vælg flere typer blomster med varierende højder, men tænk på, at de bør blomstre på omtrent den samme tid tidligt på sæsonen.

Flotte blomster lige til hjemmet
|
Beskyt blomster
Træf de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at løgene bliver ædt af vilddyr. Du er ikke den eneste, der nyder dine blomster i vejkanten; et rådyr kommer f.eks. hellere end gerne en tur forbi dine blomstrende bede. Men der er en smuk og ufejlbarlig måde at forstyrre dem på i deres madglæde.
Find blomsterløg, hvis navne begynder med Narcissus, Frittillaria, Camassia eller Allium, og sæt dem i dine bede. Disse sorter er nemlig ikke populære i hjortekredse. Og hvis disse smukke alternativer mod forventning ikke rækker, kan du altid ty til plantebeskyttelse, som holder de fleste vilde dyr langt borte fra dine løg.
|