A-pærer er billigst i længden
Skift 7 pærer til A-pærer, og spar 500 kr. om året. Gå efter A-pærer med Elsparemærket, så får du de bedste pærer.
Hver A-pære sparer dig 70 kr. om året
Hver glødepære, du udskifter til en A-pære, giver dig en årlig besparelse på ca. 70 kr. på elregningen, hvis du har den tændt 3 timer om dagen i gennemsnit. Det svarer til ca. 500 kr. over hele pærens levetid.
A-pærer bruger kun 1/4 så meget strøm som almindelige glødepærer, så merprisen for en A-pære er hurtigt tjent ind. Når du sparer på elregningen, skærer du samtidig ned på dit CO2-udslip
|
Sparer miljøet for 250.000 ton
CO2-udslip
Hvis alle danske husstande udskiftede 7 elpærer i boligen med energirigtige A-pærer, ville Familien Danmark tilsammen spare ikke mindre end 1 mia. kr. om året alene på det nedsatte elforbrug. Hertil skal du lægge besparelsen ved, at en A-pære holder 6-15 gange længere end en traditionel glødepære.
Oven i den kontante gevinst er der en stor gevinst for miljøet, fordi A-pærernes lavere elforbrug ville resultere i 250.000 ton mindre CO2-udslip om året.
|