Kontakt Online her

Se kurv
Kurv
Kurven er tom
, total: DKK
Heraf fragt & gebyr: DKK
SILVAN Gør-det-selv

Vinduer

Vedligehold dine vinduer

Det sætter hurtigt sit præg på varmeforbruget, hvis dine vinduer er utætte. Med energivinduer udnytter du årstidernes klima bedst.

Kontroller jævnligt

- om fugerne mellem karm og murværk er tætte. Hvis ikke, så fug igen med plastisk fugemasse. 
- om vinduesrammer er forsynet med tætningslister, så det ikke trækker ind.

3 typer af vinduer

Der findes 3 typer af vinduer: vinduer med enkeltglas, termovinduer og energivinduer. Vælg energiruder, hvis du skal udskifte dine vinduer. De isolerer væsentligt bedre end  enkeltlagsruder og ældre termoruder.

Vinduer med energiglas

Hvis du har sunde vinduer med enkellagsruder, kan du overveje forsatsvinduer med energiglas. Energiglas er et enkelt lag glas med en tynd film, som nedsætter varmestrålingen.

 

Energivinduer udnytter årstiderne effektivt

Energivinduer er termovinduer, hvor der på det ene glas er en tynd film og mellem glassene er fyldt med en isolerende gas, der isolerer bedre end den luft, der er i termoruder.

Vinter Energiruder lukker mere varme fra solen ind i stuen, end de slipper ud som varmetab. Du får altså gratis varme til dit hus, og det kan aflæses på varmeregnskabet. Samtidig slipper du for det kuldenedfald fra ruderne, der giver træk og kold luft.

Sommer Energivinduer sikrer dig et lidt køligere hus om sommeren, fordi strålevarmen fra opvarmede mure, sten og fliser udefra ikke bliver lukket ind.
Energivinduer er lidt dyrere at anskaffe end almindelige termovinduer, men de er typisk tjent hjem igen efter 3 år.  I dag er næsten alle energivinduer A-mærkede.

Læs mere på goenergi.dk.