Kontakt Online her

Fragt: 0,00
I alt: 0,00
Henter varer...
Fragt: 0,00
I alt: 0,00
Gå til kassen
SILVAN Gør-det-selv
Kontakt os

Varehuschef i SILVAN

Som varehuschef i SILVAN får du ansvaret for en veldrevet konceptbutik med en god omsætning og indtjening. Du vil få det overordnede ansvar for at fortsætte de seneste års meget positive udvikling og dermed sikre den fortsatte styrkelse af SILVANs position som det førende byggemarked.

Udfordringen
I al sin enkelthed bliver det dit hovedansvar at drive teamet til succes. Du skal nemlig motivere og begejstre gennem coaching og uddelegering, så alle medarbejdere har fokus på mål og retning.

Som varehuschef  for et SILVAN byggemarked bliver dine hovedopgaver at:

  • Lede og coache butikkens lederteam og medarbejdere ud fra SILVANs værdier, så der altid er fokus på forretnings- og kompetenceudvikling.
  • Sikre den løbende konceptopfølgning og butikspleje.
  • Budgettere og lave opfølgning på en stor millionomsætning, bruttoavance, nøgletal, omkostninger og lager.
  • Opfølgning og gennemførelse af den centrale markedsføringsplan.

Du skal stå i spidsen for byggemarkedet, og vi forventer, at du kan initiere og drive fornyelse og forandring i forhold til medarbejdere, butiksindretning og markedsføring. Og naturligvis skal du også være med i front, når det gælder butikkens vigtigste opgave - nemlig at rådgive og vejlede vores kunder.

 

Din baggrund
Du er vant til at skabe dine resultater gennem andre, og i øjeblikket sidder du det i en stilling som butikschef eller lignende. Dine resultater hidtil gør, at du tør kalde dig for en "sværvægter" inden for dansk detailhandel. Har du erfaring fra byggemarked eller tilsvarende, er det en fordel.

Af natur råber du kun højt, når der er en succes, som skal fejres. Dit helhedssyn gør nemlig, at du gerne udbreder gode erfaringer i hele butikken - og i hele SILVAN Kæden.
Din sans for godt købmandskab og dit økonomiske overblik kan ikke betvivles, og du demonstrerer det gerne ved gode eksempler i hverdagen.

Dit blik for god kundeservice gør, at du altid holder fokus på medarbejdernes kompetencer og fortsatte udvikling. Derfor griber du også gode ideer og søger at skabe mulighed for at føre dem ud i livet.
Dine medarbejdere ved, at de kan regne med dig, for som person er du ordholdende og indstillet på dialog.

Og selvfølgelig er du inkarneret gør-det-selv'er. Du har praktisk håndelag og lysten til at få tingene til at fungere, og du deler gerne ud af dine erfaringer. I SILVAN ansætter vi nemlig kun medarbejdere som gør det selv-selv.

Belønningen
Du får det overordnede ansvar for butikken, herunder også for afdelingschefer og en driftschef.
Dit job bliver udfordrende, krævende og foranderligt, da SILVAN Kæden er under konstant udvikling. Og det belønner vi med en attraktiv og personlig lønpakke samt fri bil, fri telefon og bonusordning.

Interesseret?
Tag springet, skriv en overbevisende ansøgning.

Find butik

Find butik
Tast postnummer eller klik dig vej til nærmeste SILVAN.

Find din SILVAN her

Nyhedsmails

Nyhedsmails
Tilmeld dig vores nyhedsmails og vær opdateret på hvad der sker i SILVAN.
Læs mere her