A |
|
Acrylmaling |
Maling der populært kaldes vandbaseret, men en mere korrekt betegnelse er "vandig". Typisk bruges acrylmaling til lofter og vægge, inde. |
|
|
Acrylplast |
Glasklar plasttype der bruges bl.a. til forsatsruder. I SILVANs savværk kan du købe forsatsruder skåret til dine mål. |
|
|
Afbinding |
Udtrykket anvendes i forbindelse med hærdningen at beton, mørtel, mm. |
|
|
Affaset |
Skråt afhøvlet hjørne eller kant. |
|
|
Afvalmet |
Tag med afskårne flader, typisk ved gavlene. |
|
|
Ahorn |
Træsort af løvtræstype, også kaldet løn. Hvidgult træ, hårdt. Når der er tydelige tegninger i træet, kaldes det også fugleøjetræ. |
|
|
Alen |
Gammelt mål der bestod af to fod (=24 tommer), lig med 62,77 centimeter. |
|
|
Alkalisk |
Hvor syre har en PH under 7, har alkaliske væsker en PH over 7 og er derved basiske. Bruges tit i rengøringsmidler. Forsigtig - ætser huden. |
|
|
Alkydmaling |
Maling der svarer til det man i gamle dage kaldte oliebaseret. Mere holdbar end acrylmaling og bruges typisk til træ og metal, ude og inde. |
|
|
Aluminium |
Letmetal der bruges meget udendørs, da det ikke ruster som jern. Aluminium må ikke komme i opvaskemaskinen, da det påvirkes af baser og syrer. |
|
|
Ammoniak |
Se "Salmiakspiritus" |
|
|
Ampere |
Måleenhed for strømstyrke (Volt er måleenhed for strømspænding) |
|
|
Anker |
Jern- eller stålbeslag der indmures for at sikre en fast forbindelse til andre bygningsdele. |
|
|
Anverfer |
Vinduesbeslag der holder vinduet lukket. |
|
|
Asbest |
Ildfast, isolerende fibre som før blev meget brugt til tagbelægninger og loftsplader. Nu ved man at fibrene er skadelige og ved nedtagning og bortskaffelse skal man passe meget på at fibrene ikke spredes. Heldragt, maske, handsker og briller er påkrævet ved arbejdet. Asbest affald skal deponeres. Der er en speciel container til dette på genbrugspladsen for private. |
|
|
Ask |
Hvidligt løvtræ som kan have rødligt til gråligt skær. |
|
|
Av |
Lyden, de fleste gør-det-selv'ere udstøder, når de slår sig over tommelfingeren med en hammer. |
B |
|
Baluster |
Søjlen eller staven der bærer gelænderet. Også kaldet "Gelænderstolpe". |
|
|
Bananflue |
Også kaldet "Frugtflue". Ca. 3-4 mm. og gulbrun. Bananfluen forveksles tit med "Svampemyggen", som lever i Sphagnum og rådnende plantedele (se "Svampemyg"). Hvor Svampemyggen lever i potteplanterne, så formerer Bananfluen sig i gærende frugt, men også i vin og eddike. |
|
|
Baser |
Se "alkalisk" |
|
|
Bastardmørtel |
Normal mure- eller pudsemørtel er en blanding af en kalkmørtel med cement, mens en bastardmørtel er en blanding af cement og sand, normalt i forholdet 1 til 3 og med tilsætning af kalkmørtel i forholdet 1-1=BD for at gøre pudsemørtlen mere blød (altså én del cement, 3 dele sand og 4 dele kalkmørtel). Bruges normalt til at pudse hvor der ønskes en stærkere puds, fx. på sokler eller skorstenspiber. |
|
|
Bebyggelsesprocent |
Fås ved det bebyggede etagearealets andel af grundstykkets areal i procent. Normalt ligger bebyggelsesprocenten i parcelhuskvarterer på 25%. Det vil sige at der må bygges op til 25% af grundstykkets areal. |
|
|
Bejdse |
Vand- eller spritopløselige farvestoffer der bruges til at give træ en anden farve. Bejdsen fremhæver som regel også træets årer. Overfladen er ikke holdbar, hvorfor der som regel skal lakeres. |
|
|
Berapning |
Et tyndt mørtellag kastes på muren og skrabes let med kanten af en murske. Udjævnes med en kost dyppet i vand. |
|
|
Beton |
Fremstilles af en blanding af cement, grus, sand og vand. Klik her for at se hvordan du selv kan blande beton. |
|
|
Birk |
Lyst, svagt gulligbrunt løvtræ. Bruges meget til møbler. Birkesmuld kan bruges til røgning af mad. |
|
|
Bjælke |
Vandret, bærende træ, beton eller sten element. Etageadskillelser laves typisk som "bjælkelag", hvor der bruges rækker af træbjælker. |
|
|
Bladning |
Metode til samling af to stykker træ, hvor hvert stykke træ er skåret i modsvarende vinkler. Hvor en gæring samler træet i en vinkel, samler en bladning træet, så de to stykker ligger plant. |
|
|
Blomsterflue |
Se "Svampemyg" |
|
|
Bomkant |
Den runde kant der ses på noget tømmer hvor barken har siddet. |
|
|
Borebille |
Også kaldet træorm. Efterlader små huller i træ, med fint træmel ved. Kræver høj fugtighed, så god udluftning og opvarmning er godt. Derfor ses de ikke så ofte i nye huse, men tit i gamle. Møbler der er angrebet kan stilles ude om vinteren når der er frostgrader. Frosten dræber borebillerne. |
|
|
Bronze |
En metal-legering af (som regel) kobber og tin. |
|
|
Brun sæbe |
En basisk sæbe der, foruden til rengøring, godt kan bruges som lakfjerner. Det er den geleagtig brun sæbe der bruges: Smør emnet ind og dæk af med plastfolie. Efter to døgn vil malingen som regel være opløst. Skrub emnet med en stiv børste og rent vand. |
|
|
Brystliste |
En træliste der opsættes vandret på en væg som beskyttelse, som regel mod stoleryg. |
|
|
Brystning |
En lav mur omkring f.eks. en altan. Muren under et vindue kaldes også for brystning. |
|
|
Built-up tag |
Fladt tag, oftest afsluttet med tagpap og småsten. Der er som regel problemer med tætning af tagfladen, og mange vælger at skifte disse tage ud med et tag med rejsning. |
|
|
Bænkebider |
Er faktisk et krebsdyr, og ånder ved gæller. Trives kun hvor der er fugtigt, så hvis de optræder inde i huset, er det tegn på at der for fugtigt. Find kilden til fugten og fjern den. |
|
|
Bøg |
Svagt rødligt løvtræ. Meget brugt til parketgulve og møbler. |
C |
|
Cellulosefortynder |
Bruges til fortynding af celluloselakker. |
|
|
Cement |
Se også "Beton" Cementpulver indgår som en bestanddel i beton. Beton kaldes også nogle gange for "Cement". |
|
|
Chaussesten |
Små brosten der måler ca. 10 x 10 x 10 cm. Nye sten er ru, men de kan også købes brugt fra vejarbejder, hvor stenene er slidt af trafikken. |
|
|
Cisterne |
Vandbeholder. Som regel bruges udtrykket til den vandtank der sidder på et toilet. Ellers bruges det mest om en opsamlingstank til regnvand. |
D |
|
Dampspærre |
Plastfolie eller metalbelagt papir der danner et tæt membran der forhindrer fugt i at trænge ud i de koldere dele af konstruktionen hvor den vil fortætte til vand og forårsage råd. Damspærren placeres altid på den varme side af isoleringen, og skal være hel. |
|
|
Decibel |
Måleenhed for lydstyrke. Ved mere end 85 Db skal der bruges høreværn, iflg. arbejdsmiljøloven. |
|
|
Diameter |
Tværmål af en cirkel (radius er en halv diameter). Bogstavet Ø bruges som tegn for diameter, f.eks. Ø = 10 cm. |
|
|
Diffusionsåbent |
At f.eks. en maling er diffusionsåbent betyder at den tillader fugt at passere. Malingen kan være mere eller mindre diffusionsåbent. En diffusionstæt maling tillader ikke at fugten passerer. Dette er vigtigt f.eks. ved maling af vinduer og yderdøre fordi er den indvendige, varme side af træet mere diffusionsåbent end den udvendige, vil fugt kunne trænge ind i træet indefra, men vil blive stoppet af den tætte maling på ydersiden. Her vil fugten fortætte inde i træet og vinduet kan rådne væk på kort tid. Derfor skal man altid sørge for at ydersiden af træet er MERE diffusionsåbent end indersiden. F.eks. mal med alkydmaling indvendigt og med træbeskyttelse udvendigt. |
|
|
Drager |
Støttebjælke, ofte båret af søjler, f.eks. under og på tværs af et bjælkelag. |
|
|
Dyvel |
Lille, cylindrisk træpind, som regel 6 eller 8 mm., som bruges ved samling af to stykker træ. Kan også bruges til at udfylde f.eks. skruehuller. |
|
|
Dør |
For at se om en dør er højre- eller venstrehængt, skal man stå i det rum hvor hængslerne sidder. Kig på døren: Er hængslerne til højre for døren, er døren højrehængt. |
|
|
Dækfarve |
Udtrykket "dækkende" bruges om maling eller træbeskyttelse der er uigennemsigtig. |
E |
|
Eddike |
En 5% opløsning af Eddikesyre og har en PH på ca. 3. Skal man bruge eddike som kalkløser eller andet, skal det altid være den klare, da den brune eddike er farvet med karamel. Emalje og marmor tåler ikke syre. |
|
|
Eg |
Lyst til grågult træsort der er meget slidstærkt. God holdbarhed i jord, hvorfor det tit bruges som flagstangsstolpe. Egner sig ikke til køkkenborde, da træet bliver sort af vandpåvirkning. Egetræsgulv må aldrig få ludbehandling, da træet kan blive blåt eller sort af behandlingen. |
|
|
Elm |
Lyst grågult til gulligt træ. Velegnet til indendørs, f.eks. møbler. |
|
|
Emalje |
Hård, brændt overflade der er meget modstandsdygtig. Hvis der er slået en flage af, kan der repareres med flydende emalje, som købes på tube. |
|
|
Emulsionsmaling |
En type vandig maling, der bruges indendørs på lofter og vægge. |
|
|
Epoxy-lim |
Meget stærk lim der består typisk af to komponenter der blandes når limen skal bruges. Fås også som énkomponent lim. |
|
|
Etikette |
Fjern etiketter med en blanding af lige dele husholdningssprit og rensebenzin. Fugt etiketten og vent et par minutter - så er den lige til at pille af. |
F |
|
Faldstamme |
Den lodrette del af afløbs- eller kloakrøret. |
|
|
Fals |
En trinformet fordybning i en kant, f.eks. ved vinduer og døre, hvor vinduet eller døren passer ind i falsen når de lukkes. |
|
|
Faskine |
Til dræn for f.eks. tagrender kan man bruge en faskine. Det består af et hul i jorden, fyldt med sten og dækket med jord. Undersøg ved kommunens tekniske forvaltning, om der er lokale regler vedrørende faskiner. Byg din egen faskine (kilde: Gladsaxe Kommune) |
|
|
Fejeliste |
Smal liste der monteres mellem fodpanel og gulv. |
|
|
Fér (og not) |
F. eks. gulvbrædder samles som regel med Fér og not. Féren er den fremspringende del der passer ind i noten på næste brædt. |
|
|
Filtsning |
Udglatning af mørtel eller puds med et filtsebrædt, som er et pudsebrædt påmonteret filt eller skumgummi. Filtsebrædtet holdes fugtigt under arbejdet. |
|
|
Finér |
Tynde plader af træ som limes på f.eks. spånplade for at forbedre udseendet. Der er to slags: Skrællefinér er den billigste og viser ikke åretegningerne så tydeligt. Skåret finér skæres i fine, tynde skiver. |
|
|
Firmamærke |
Rammer du ikke sømmet, afsætter hammeren typisk et mærke i træet - dette kaldes for et firmamærke. Normalt kan disse mærker rettes op igen med lidt vand. |
|
|
Flunke |
Sidevæggen på en kvist. |
|
|
Fodpanel |
Træliste der sidder nederst på vægge, langs gulvet. |
|
|
Fodrem |
Den nederste bjælke der er fastgjort på fundamentet på et træ- eller bindingsværkshus. |
|
|
Fodspark |
Forstykket på soklen under skabe der er lidt tilbagetrukket, så der er plads til fødderne når man skal stå tæt på skabet og arbejde. |
|
|
Forsænkning |
Et skruehul bores op så der er plads til skruens hoved, så dette ligger plant med emnets overflade. |
|
|
Fronton eller Frontispice |
Fronton er en lille gavlparti over et indgangsparti på et hus og i mindre udgave over vinduer. "Frontispice" betyder det samme, men som regel i mindre udgave. |
|
|
Frostfri dybde |
Der kan ske forandringer i jorden, når det fryser til, og derfor skal bygninger, hegn, mm. funderes til frostfri dybde. I Danmark er dette 120-150 cm. |
|
|
FSC |
Forest Stewardship Council (klik for at besøge deres hjemmeside). FSC godkender skove der drives efter sunde, miljøvenlige principper overalt i verdenen. FSC godkendt træ til f.eks. havemøbler belaster derfor ikke naturen nær så meget som det træ der hugges i urskove (FSC omtales mest i forbindelse med teaktræ o.lign., men i princippet kan alt træ FSC godkendes). SILVAN arbejder på at udvidde sortimentet af FSC godkendt træ, men da det er en mangelvare (FSC har svært ved at følge med efterspørgslen mht. at godkende skove), kommer resten af træet til vores havemøbler fra plantager, ikke fra urskoven. |
|
|
Fugemasse |
Der findes flere typer, til forskellige opgaver. Der er tre ting, man skal være opmærksom på: Ikke alle fugemasser er overmalbar. Check typen, hvis fugen skal males. I vådrum er det vigtigt at bruge en fugemasse der er svampedræbende (hedder typisk "sanitetssilikone"), ellers vil der komme sorte skimmelsvampe på fugen. Skal der fuges udenfor, skal du bruge en fugemasse der er egnet til dette. |
|
|
Fugleøjetræ |
Se "Ahorn" |
|
|
Fugt |
En gennemsnitsfamilie producerer ca. 15 liter vand i form af vanddamp om dagen. Det er vigtigt at få denne fugt ud af huset og derfor anbefales det at man lufter ud med gennemtræk 10 minutter to gange om dagen, og desuden mens man er i bad. |
|
|
Fukssvans |
Håndsav til træ. Den "klassiske" sav. |
|
|
Fyr |
Lyst, gyldent nåletræ. Bruges meget til gulve og møbler. Træet er blødt, og man laver nemt mærker i det, f.eks. med spidse hæle. Hvis ikke træet er lakeret, kan man nogle gange få mærker til at rejse sig igen ved at vande dem (overdriv ikke - det laver bare skjolder). |