Værktøjskasser

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Værktøjskasser og sortimentskasser – få styr på værktøjet

Uden en værktøjskasse kan det være svært at holde styr på værktøj og tilbehør. Selvom du måske ikke har et stort udvalg af værktøj, kan en værktøjskasse stadig være en god investering. Ved at samle værktøjet i en værktøjskasse ved du altid, hvor det befinder sig. De fleste har brug for værktøj som en bore-/skruemaskine, hammer og værktøjsnøgler, og disse typer af værktøj kan du med fordel opbevare i en værktøjskasse. En anden fordel ved en værktøjskasse er, at den normalt har et håndtag, så du kan tage værktøjet med rundt, når du er på farten.

Sortimentskasser er en anden form for opbevaringskasse. En sortimentskasse egner sig godt til småt tilbehør som bor og bits, søm, møtrikker og skruer. Mange af sortimentsboksene har adskillige rum, så du kan opbevare meget tilbehør i dem. Du kan enten vælge sortimentsbokse med skuffer, som du ikke kan tage med rundt, eller bærbare sortimentsbokse med håndtag. Sortimentsbokse og værktøjskasser supplerer derfor rigtigt godt hinanden, da du kan have de små genstande i sortimentskasserne og det større værktøj i værktøjskassen. Se i vores udvalg og find den kasse, som du har behov for til dit værktøj.

Hvilken værktøjskasse skal du vælge?

Først og fremmest skal du vælge en værktøjskasse, der har plads til alt dit værktøj. Det ville være ærgerligt, hvis du vælger en for lille værktøjskasse, så du ikke kan have alt det nødvendige værktøj med. Modsat behøver du ikke at købe en kæmpe værktøjskasse, hvis du kun har en lille værktøjssamling. Desuden findes der også værktøjskasser, der har en indbygget sortimentskasse på toppen, som du kan overveje. Det gør, at du kan opbevare småt værktøjstilbehør sammen med værktøjet. Samtidig kan du hurtigt danne dig et overblik over skruer, bor, bits og andet i sortimentsboksen på toppen af værktøjskassen.

En lidt anderledes form for værktøjskasse er en værktøjsskammel. En værktøjsskammel kan du både bruge til opbevaring af værktøj og som skammel. Det er utroligt smart, da du så er fri for både at medbringe en skammel og værktøjskasse. Du kan også købe en værktøjskuffert, der ikke fylder så meget. Det kan være en fordel, hvis du ikke har så meget plads til den – eksempelvis hvis den skal være i bagagerummet i en bil. Værktøjskufferter er lavet i hårdført materiale, så de kan holde til at blive taget med rundt, uden at de så nemt går i stykker.

Sådan skaber du orden i værkstedet

Værktøjskasser er bare en måde at skabe orden på værktøjet, så det ikke ligger over det hele i værkstedet. Det kan gøre det uoverskueligt, når du skal finde det rette værktøj til dit projekt. Du kan bl.a. opstille stålreoler i værkstedet, så du kan skabe orden i rummet. Stålreoler – der også kaldes værkstedreoler – kan give dig et langt bedre overblik, og du udnytter samtidig højden i rummet til opbevaring. Det giver dig mere plads til værktøjsopbevaring. Stålreoler passer helt perfekt ind i miljøet i et værksted, da de er stærke og robuste, så de kan holde til at bære værktøjet og det lidt hårdere miljø i værkstedet.

Har du haveredskaber eller andre former for større værktøj, kan du hænge det op på redskabskroge. Det kan ellers være svært at finde plads til haveredskaber, men med redskabskroge har du en god løsning. Har du et redskabsskur, kan du også tilføje redskabskroge her. En værktøjstavle kan du også hænge værktøj på, men det er primært mindre typer af værktøj – fordelen ved en værktøjstavle er, at du hurtigt kan finde det værktøj, som du har brug for. Hos Silvan finder du derfor mange typer af værktøjsopbevaring, så du kan gøre dit værksted eller redskabsrum pænt og ryddeligt.