Brusevægge & brusedøre

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Skab en bruseafskærmning med brusedøre og brusevægge

Brusedøre og brusevægge er flotte og praktiske løsninger til at afgrænse et bruseområde. Det er en fleksibel form for bruseafskærmning, der kan tilpasses stort set alle former for badeværelser. Forskellen på brusevægge og brusedøre er, at du med brusedøre har mulighed for at aflukke bruseområdet med døre, mens du ikke har samme mulighed med brusevægge. Der er store fordele ved at have et helt lukket brusehjørne, da der så ikke er så stor risiko for, at der spreder sig vand over det hele på badeværelset. Du kan også bedre holde varmen og dampen inde i brusenichen, hvis du lukker den til med dørene. Dog foretrækker nogle brusevægge af æstetiske årsager.

Silvan har et stort udvalg af brusedøre og brusevægge, hvis stil og størrelse du kan tilpasse til badeværelset. Sammenlignet med andre former for bruseafskærmninger har brusedøre og brusevægge mange styrker. Bl.a. er de en flot installation i rummet, som er nem at vedligeholde og rengøre. Et alternativ som badeforhæng er ikke lige så eksklusivt som brusedøre eller brusevægge, og du slipper også for, at bruseforhænget klæber sig op ad dig. Hvis du derfor vil have et flot og fleksibelt brusehjørne på dit badeværelse, er brusedøre og brusevægge vejen frem. De vil passe smukt ind i rummet og markere en elegant overgang til brusenichen.

Hvilke typer af brusedøre er der?

Brusedøre kommer i mange former for størrelser og design. Du kan se oplysninger om højde og bredde under den enkelte produktbeskrivelse. Derudover er der mange designmuligheder. Bl.a. kan du vælge forskellige farver – som sort, hvid og stål – og med eller uden synlige profiler. Hvis det er en bekymring for dig, at der er tale om glasdøre, kan vi berolige dig. Glasset er nemlig sikkerhedsglas, som er et meget holdbart og sikkert materiale. Typisk kommer glasdørene i klart og gennemsigtigt glas, der giver en større rumfornemmelse. Nogle af glastyperne er også overfladebehandlede, så det er nemmere at fjerne kalk og skidt fra dem.

Svingdøre

Svingdøre er nok den mest typisk form for brusedør. Der er mange gode grunde til dette, da de passer ind på mange badeværelser og er relativt nemme at installere. Du kan både vælge en enkelt- og dobbeltdør. Dermed kan du få en svingdør til enten en muret bruseniche med en relativt lille åbning og et brusehjørne, som næsten kun består af to brusedøre. Der findes forskellige typer af håndtag til svingdøre, der både er forskellige fra hinanden i forhold til udformning og farver. Under mange af produkterne kan du tilpasse bredden på svingdørene, så de passer ind i rummets størrelse.

Foldedøre

Foldedøre er en anden populær form for brusedøre. Frem for at skulle svinge døren ud eller ind, når du skal åbne og lukke den, så folder du den i stedet ind imod væggen. Det gør, at brusedøren ikke fylder så meget i rummet, når den er åben. Foldedøren består af to glaspaneler, som er monteret sammen med hængsler. Dem kan du altså med en let og glidende bevægelse folde sammen med et lille skub. Du kan enten vælge at købe en eller to foldedøre, hvor du kan få en stor eller lille åbning til brusehjørnet.

Skydedøre

Skydedøre er en helt tredje form for brusedøre. De kommer typisk sammen med brusevægge, så du kan skabe ekstra meget bruseafskærmning. Du kan derfor bruge den som en form for ekstra brusevæg og til at skabe hel afskærmning i en lukket bruseniche. Fordelen ved skydedøre er, at du nemt kan åbne og lukke dem ved at skubbe til dem. De fungerer ved, at der er hjul, som kører på en skinne. Vores skydedøre er lydløse og udført i høj kvalitet. De er lavet i et yderst elegant design, som især passer ind i den minimalistiske stil.

Hvordan monterer du brusedøre?

Brusedøre kommer som samlesæt, som du selv kan montere. Vær dog opmærksom på, at det kræver lidt håndværkersnilde. Hvis du ikke er den store gør-det-selv-type, kan det være en god idé at alliere sig med én med en lidt større erfaring med håndværk. Da der også skal bores og skrues i væggen på badeværelset, skal du være opmærksom på, om der er installationer bag væggen. Desuden bør I være to om at udføre arbejdet, da der er en del tunge elementer og glas. Hvis du på nogen måde er i tvivl, om du udfører arbejdet korrekt, anbefaler vi, at du får hjælp af en professionel håndværker.

Vil du gerne slippe for monteringsarbejdet? Så kan du i stedet overveje at investere i en brusekabine. En brusekabine er samlet og klar til montering. Det giver altså væsentligt mindre arbejde. Derudover passer en brusekabine godt ind i mindre badeværelser i en lejlighed eller et fritidshus. Vores brusekabiner kommer med mange funktioner, hvor nogle af dem f.eks. har massagedyser. Generelt er en brusekabine altså et godt valg, hvis du gerne vil have en bruseniche på badeværelset på en nem og overskuelig måde. Dog er der nogle, som foretrækker designet med brusevægge eller brusedøre, da de kan se mere elegante ud.

Hvilken brusevæg skal du vælge?

Først og fremmest er det vigtigt, at du vælger en brusevæg, som passer ind på dit badeværelse. Det handler både om stilen og størrelsen. Sørg derfor for at måle nøje op, før du køber en brusevæg, så du hverken kommer til at bestille en for stor eller for lille brusevæg. Du kan se målene på brusevæggene under det enkelte produkt. På nogle af produkterne kan du også vælge mellem forskellige størrelser. Derudover bør du også undersøge, om designet på brusevæggen passer ind på badeværelset. Vi har bruseafskærmninger med både en minimalistisk stil og unikke design som New Yorker-stil.

Glastype

Glastypen til brusevæggen er naturligvis også meget vigtig. Alle vores brusevægge kommer med sikkerhedsglas. Sikkerhedsglas er lavet på en sådan måde, at risikoen for at skære sig på glasset minimeres, hvis det skulle gå i stykker. Det mindsker altså skadesrisikoen ved ulykker. Derudover kommer brusevægge med enten klart glas, som det er muligt at se igennem, eller frostet glas, der skjuler den badende. Desuden kommer nogle glasvægge med en behandling, som gør det lettere at fjerne kalk og skidt fra facaden. Det er især en fordel i områder, hvor der er meget kalk i vandet.

Sådan rengør og vedligeholder du en glasvæg til bad

Selvom det i udgangspunktet er nemt at vedligeholde og rengøre en glasvæg, så er der stadig lidt arbejde at udføre, når du skal holde glasset pænt og rent. Især er det en god idé, at du hver gang, efter du har været i bad, fjerner det overskydende vand fra glasset med en bruseskraber eller klud. Overskydende vand på glas er medvirkende til, at der danner sig kalkaflejringer. Hvis du bor i områder med meget kalk i vandet, er det endnu vigtigere, at du husker at fjerne vandet fra overflader hver gang efter bad. Og når du er i gang med at fjerne vandet fra glasset, kan du lige så godt også fjerne det fra fliserne og bruserarmaturet .

Det er desuden nødvendigt at rengøre brusevæggen jævnligt. Her kan du bruge en blanding af neutral sæbe og vand. Undgå at bruge for stærke rengøringsmidler, da det kan slide på glasset og de forskellige dele. Hvis der er meget kalk på brusevæggen, som er svært at få væk, kan du påføre lagereddike på kalken. Lad eddiken blive på de kalkramte områder i ca. 10 min., og skyl det efterfølgende af med vand. Slut af med at tørre vandet væk. Læs altid vejledningen til det enkelte produkt før brug, hvor det vil være specificeret, hvilken vedligeholdelse der er nødvendig.