Gardinstænger & tilbehør

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Find gardinstænger og tilbehør til gardiner her

Har du købt nogle stofgardiner, men mangler du gardinstænger til at hænge dem op i? Så kan du på denne side finde både gardinstænger og tilbehør til gardiner. På denne måde kan du få hængt dine gardiner op. Mens gardiner som lamelgardiner, persienner, plisségardiner og rullegardiner typisk kommer som et samlet sæt, så skal du ofte købe gardinstænger til stofgardiner. Derfor skal du huske at finde en god gardinstang, der passer til dine gardiner. Så kan du lukke af for lysindfald og nysgerrige blikke og gøre dit rum behageligt at opholde sig i.

Tilbehør til gardiner er også vigtigt. Det er altid godt at have noget ekstra tilbehør i baghånden, hvis nu nogle dele på gardinerne skulle gå i stykker. Hvis f.eks. et kædetræk eller nogle gardinhægter skulle gå i stykker, så er det en stor fordel, at du har nogle i reserve. Vil du gerne undgå for meget arbejde med at sætte gardiner op og undgå fejl i opsætningen? I så fald er gardinbussen et godt valg. Gardinbussen kommer ud til din adresse, hvor de vil hjælpe dig med opmåling og valg af de rette gardiner. Du får også mulighed for at se vareprøver. Ønsker du at få opsat gardiner, kan du også få hjælp til det med gardinbussen. Prioriter derfor din tid ved at lade gardinbussen gøre arbejdet for dig.

Hvilken gardinstang skal du vælge?

Gardinstænger kommer i to typer: den klassiske gardinstang, der hænger over vindueskarmen, og en gardinskinne, der sidder direkte i loftet. Om du skal vælge en gardinstang eller gardinskinne afhænger af, hvordan dit vindue er. Nogle vinduer har kun mulighed for enten en gardinstang eller gardinskinne. Derudover er gardinstænger og gardinskinner også stilmæssigt forskellige. Mens gardinskinner hænger diskret, uden at de næsten bliver bemærket, så fylder gardinstænger mere i et rum. Ønsker du derfor et rum med en charmerende og rustik stil, er en gardinstang et godt valg. Leder du mere efter en minimalistisk og moderne stil, bør du gå efter en gardinskinne.

For at vælge den rette gardinstang skal du først og fremmest finde den rigtige størrelse. Gardinstænger kommer i justerbare størrelser, så du kan ændre gardinstangens længde. Dog kan du stadig købe dem i forskellige længder, hvorfor du skal huske at købe den helt rigtige størrelse. Som tommelfingerregel skal en gardinstang være 20 % bredere end vinduet, hvis den er placeret over vinduet. En gardinskinne er ikke på samme måde justerbar, men her køber du i stedet en fast længde. Desuden kan du købe både gardinskinner og gardinstænger i forskellige farver, så husk at finde den farve, der falder i din smag.

Sådan sætter du gardiner op

Hvis der medfølger en vejledning til den enkelte gardinstang om, hvordan du opsætter den, skal du naturligvis følge den. Her vil du få en generel guide til, hvordan du kan sætte gardiner og gardinstænger op, så dit gardin kommer til at stå flot i rummet. Skal du montere gardinstænger, skal de placeres 8-10 cm over selve vindueskarmen. De skal monteres på et beslag. Gardinskinner kan du enten montere i loftet, eller du kan tilkøbe et vægbeslag og montere dem herpå. Du kan også købe et splejsestykke, som du kan bruge til at sætte to skinner sammen med.

Gardinerne skal enten hænge i gardinringe på stængerne eller gardinhægter på skinnerne. Det er lidt en smagssag, hvilket ophæng du foretrækker. Skal du hænge et gardin op, der skal gå helt ned til gulvet, skal det helst slutte omkring 3 cm over gulvet. I et vindue med vindueskarm skal det helst gå til 8-10 cm under karmen. Er der en radiator under karmen, bør gardinet ende 3 cm over den. Husk at bruge et vaterpas, når du skal montere både en gardinskinne og gardinstang, så du er helt sikker på, at det står snorlige. Undersøg også selv vægtypen, før du begynder at bore eller skrue i den.

Hvorfor skal du vælge tilbehør til gardiner?

Tilbehør til gardiner er med til, at du kan tilpasse gardinerne, så de kan komme til at passe helt perfekt. Hvis nogle af delene til et gardin skulle blive ødelagt, f.eks. et beslag, en gardinhægte eller en glider til en gardinskinne, er det også godt at kunne købe det frem for et helt nyt gardin. F.eks. kan du hos Silvan finde forskellige kitsæt med reservedele til både rullegardiner, lamelgardiner, plisségardiner og persienner. At reparere er en bedre idé end at købe nyt, da det sparer både din økonomi og miljøet for unødigt spild. Bliv derfor inspireret i vores tilbehør til gardiner.

Derudover kan du bruge tilbehør til at tilpasse de enkelte gardiner, så de passer til dit vindue. Eksempelvis kan du finde en persiennesaks i vores udvalg. Den kan du bruge til at klippe persienner til, hvis du vil beskære persiennerne. For at få et flot og ensartet resultat bør du vælge en persiennesaks frem for en hjemmelavet løsning. Vil du gerne sætte et halvgardin eller et mindre gardin op, har vi også en gardinspiral i vores udvalg. Den kan du nemt sætte op på en krog eller en øskne, hvorefter du kan opsætte et mindre gardin.