Klæbesøm

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Klæbesøm - undgå at skrue og bore i dine vægge

Har du en væg, hvor du gerne vil hænge billedrammer, malerier, vægure, pynt eller andet op? Og vil du samtidig undgå at skulle bore og skrue i væggen? Det kan f.eks. være, at du bor i en lejebolig, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at bore i væggen. Det kan også være, at du vil undgå at lave huller i væggen, så du kan få mere tilbage i depositum. Derudover er der nogle former for vægge, som det er svært at bore i – f.eks. i fliser eller beton. Uanset hvad er klæbesøm løsningen på problemet, hvis du gerne vil undgå huller i væggen.

Klæbesøm fra Tesa er lavet ud fra en innovativ teknologi, hvor du monterer et klæbesøm på en strip på væggen, som kan holde genstande op til en bestemt vægtbelastning. Når du vil fjerne klæbesømmet, kan du gøre det nemt og enkelt, uden at der bliver efterladt klæderester. Det er meget simpelt at montere klæbesøm, og du behøver slet ikke noget værktøj. Du kan bruge klæbesøm i stort set hele hjemmet, som f.eks. stuen, køkkenet og badeværelset. Beskyt derfor dine vægge og slip for at skulle finde den store hammer eller skruemaskine frem med klæbesøm fra Tesa.

Hvilket klæbesøm skal du vælge?

Du skal bl.a. vælge klæbesøm alt efter hvor meget, det kan bære. Klæbesøm kan holde til forskellige belastninger – fra 0,5 kg og helt op til 10 kg for nogle særlige klæbeskruer. Hvis du bare skal hænge en let billedramme op, er der ingen grund til at købe et klæbesøm, som kan klare adskillige kilo. Omvendt er det nødvendigt at købe et stærkt klæbesøm, hvis du skal montere tungere genstande på væggen. Derudover skal du vælge klæbesøm, der passer til den specifikke type af væg – enten tapet og gips, fliser og metal, vinduer eller loftet. Du kan læse mere om vægtyperne herunder.

Til tapet og gips

Hvis du skal hænge klæbesøm op i stuen, værelset, entreen eller kontoret, er der typisk tale om tapet- eller gipsvægge. Her skal du bruge klæbesøm, der er lavet til gips eller tapet. Klæbesøm til gips eller tapet kan bære op til 2 kg. Du kan finde dem i mange varianter og typer. Bl.a. findes der justerbare klæbesøm, hvor du kan justere højden på det, som du skal hænge op på væggen. Det er især en fordel, hvis du skal hænge billeder op ved siden af hinanden, da du så kan justere på dem, så de hænger lige.

Til fliser og metal

På flise- eller metaloverflader er det en kæmpe fordel at bruge klæbesøm. Det kan nemlig være vanskeligt at bore i f.eks. en flisevæg. I mange lejeboliger er det heller ikke tilladt at boresparti i væggen i badeværelset. Derfor er det heldigt, at du hos Silvan kan finde klæbesøm til flise- og metalvægge. Her kan du hænge mange ting op såsom små badeværelseshylder. Klæbesøm til fliser og metal kan bære op til 3 kg, så der er mange muligheder for at hænge tilbehør op på badeværelset og i køkkenet. Du kan endda også kombinere flere søm, så de kan bære endnu mere.

Til vinduer

Har du et vinduesparti, hvor du gerne vil hænge nogle småting op – f.eks. pynt, guirlander, smykker eller lignende? Så findes der nogle særlige transparente klæbesøm fra Tesa til dette formål. Fordelen ved at bruge transparente klæbesøm er, at de ikke er særligt synlige i vinduet, da det nærmest går i et med det gennemsigtige glas. På denne måde kan du altså hænge flag, nytårspynt, julepynt og mange andre ting og sager op på vinduet, uden at du behøver at bekymre dig om klæberester. Det er meget nemt at montere klæbesøm på vinduer og lige så nemt at fjerne dem igen.

Til loftet

Det kan være svært at bore og skrue i loftet, hvis du skal hænge en loftslampe eller en uro op i loftet. Derfor er det godt, at du også kan få klæbesøm til montering i loftet. Sømmet har en drejelig krog, så genstanden i loftet kan bevæge sig. Det kan bære op til 0,5 kg, så du skal holde øje med, at genstanden ikke bliver for tung. I øvrigt passer klæbesøm til loftet til gips og tapet. Med et klæbesøm til loftet slipper du altså for at bruge rawlplugs og skruer, når mindre genstande skal hænges op i loftet.

Sådan monterer og fjerner du klæbesøm

Selvom det er meget nemt at montere klæbesøm, er der et par ting, som du skal være opmærksom på. Bl.a. skal du huske at presse på klæbesømmet i lang nok tid, så det kan sidde godt fast. Det er lidt forskelligt fra produkt til produkt, men typisk vil det være 2 x 5 sekunder, du skal presse på tapen i bunden og i toppen. Derudover er det meget vigtigt, at du vender klæbestripsene korrekt. Hvis du vender dem forkert, kan det nemlig være svært at afmontere dem efterfølgende, og den er heller ikke så stærk i så fald. Husk, at klæbesømmet skal monteres på en ren og tør overflade. Læs altid vejledningen til produktet nøje, før du begynder at montere klæbesømmet.

I udgangspunktet er det meget nemt at fjerne klæbesøm efter brug, hvis du har monteret dem korrekt. Du skal blot huske at trække det nedad, men pas på, at klæbesømmet ikke knækker i processen. Hvis du har vendt klæbestripsen forkert, kan det dog være noget mere vanskeligt at fjerne sømmet. I tilfælde af, at du kommer til at mangle klæbestrips til montering af klæbesømmene, kan du købe dem for sig selv, uden at du behøver at købe helt nye klæbesøm. Sørg for at vælge de rigtige klæbestrips, så de passer til både overfladen og til klæbesømmene.