Gelænder

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}
 Produkter
Liste
Galleri

Gelændere til mange omgivelser

Med et gelænder kan du gøre trappen, terrassen eller din altan mere sikker. Gelænderet skal sørge for, at du ikke falder ned fra din trappe, altan eller terrasse. Foruden at skabe sikkerhed kan et gelænder også let tilføje et helt nyt udtryk, så det passer til din stil. Eksempelvis kan et nyt gelænder på trappen eller terrassen give helt nyt liv til huset og omgivelserne. Et gelænder er med til at fuldende din trappes design, og der findes mange forskellige slags. Nogle vil gerne have et gelænder af træ, mens andre vælger et gelænder af plader elle glas. Det vigtigste er, at du overholder de gældende bygningsregler og også overvejer, hvad der passer bedst til dit hus, så dit gelænder fremstår som en harmonisk del af huset.

Når du skal anlægge en ny trappe, er det en god ide at overveje, hvordan gelænderet skal være. Et gelænder består af forskellige elementer. Blandt andet består det af håndlister og værn. Førhen lavede man ofte håndlister af træ, som var fremstillet af snedkere. Dette var ofte en del af svendeprøven. I dag er det blevet mere normalt med håndlister af stål. De er dog lidt koldere at røre ved end træ. Vil du gerne have et moderne og næsten usynligt gelænder, kan det være, at en kombination af stål, glas eller plexiglasplader er bedst til dig. Du kan også overveje, og om værnet på gelænderet skal være vandret eller lodret. De fleste gelændere er fremstillet af træ, med værn af træ eller metal.

Et sikkert gelænder

Der er specifikke krav til hvordan et gelænder skal være, i forhold til bygningsreglementet. Blandt andet hvor højt det skal være, og at det beskytter mod frit fald fra højder. Derfor kaldes et gelænder også for et værn, da det værner mod frit fald fra en højde. Derfor skal du bruge et gelænder til alle terrasser, trapper, altaner og verandaer, der er hævet over jorden. Højden på et værn eller rækværk bør altid være på mindst 1 meter. Ved altangange skal den være 1,2 meter. Ramper, der har en hældning på mere end 2 grader, skal også forsynes med gelænder i begge sider. Når du sætter håndlister på gelænderet, er det også en god ide at det tydeligt adskiller sig fra omgivelserne, så man ved, hvor man kan holde fast. Desuden skal de være lette at holde om.

Afstanden mellem vandrette og lodrette værn bør altid sættes op, så de ikke kan være til fare for eksempelvis børn eller medføre andre personskader. Du bør sørge for, at man ikke kan komme i klemme mellem dem, og at børn ikke kan klatre på dem. Hvis du vælger at bruge glas eller plastik som værn, er det vigtigt at du overholder regler omkring bygningsglas. Der kan være mange regler at tage hensyn til, når du skal anlægge et nyt gelænder, og er du i tvivl, kan du altid kontakte en fagperson for hjælp og vejledning. Du kan også altid opsøge vores butikker for personlig betjening og vejledning.