Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Find trapper til udendørs og indendørs hos Silvan

Har du brug for en trappe indendørs eller udendørs, hvor der er niveauforskel? Så kan du hos Silvan finde flere forskellige trapper, så du både kan finde en trappe til din bolig og dit udeområde. Leder du efter en indendørstrappe, har vi bl.a. center- og spindeltrapper, så du nemt kan komme ned i kælderen eller op på 1. sal. Du kan finde trapper i mange størrelser og former, så de kan tilpasses til dit rum. Trapperne kommer i et samlesæt, som du selv skal montere. Heldigvis medfølger der en vejledning, så du umiddelbart kan gå i gang med at samle trappen.

Hvis du skal bruge trapper til udendørsbrug, forhandler vi trappevanger. Trappevanger er selve skelettet til en trappe udendørs. De passer især godt til en træterrasse. I tilfælde af at du har en træterrasse (eller andre steder i haven) med niveauforskel, kan du altså nemt opbygge en lille trappe med trappevanger. Vi har trappevanger i mange størrelser – lige fra 2 trin til 7 trin. De findes også i flere vinkler. I forhold til materialer er de fleste lavet af trykimprægneret træ, som er lavet til at kunne holde til det danske klima. Dog findes der også trappevanger i stål.

Se vores udvalg af loftlemme og loftstrapper

Har du et loftsrum, som du gerne vil kunne tilgå nemt og hurtigt? Så er det en god idé at installere en loftlem og loftstrappe. En loftstrappe er lavet på en sådan måde, at det er en foldetrappe, der er ”gemt” i en loftlem. Derfor bliver loftstrappen nærmest ikke bemærket, når den ikke er foldet ud. En loftstrappe er et samlesæt, som du selv skal montere. Du bør vælge en loftstrappe, som passer til den loftlem, som du har i loftet. Ud over dette skal du vælge en trappe, som passer i længden til loftshøjden i rummet.

Det er vigtigt, at der er en god isolering i loftlemmen. Hvis der ikke er ordentlig isolering, kan der drive fugt op i loftet fra stueetagen. Det kan resultere i fugtproblemer på loftet. Dog har mange af vores loftstrapper en god isolering, som forhindrer, at der kommer for meget fugt på loftet. Der er bl.a. helstøbte tætningslister og luftspærre i låsen. Det gør også, at varmen fra boligen ikke forsvinder op i et uopvarmet loft. Foruden isoleringen i loftlemmen kan du også holde øje med, om du har behov for tilbehør til loftstrappen. Bl.a. har vi ekstra forlængerled til trappen, hvis den skal være længere.

Få en mere sikker trappe med sikkerhedsgitre

Især hvis du har børn, vil du nok gerne optimere sikkerheden på trappen. Det kan være farligt for mindre børn at færdes på en trappe, hvis de endnu ikke har helt styr på deres motorik. En oplagt måde at sikre en trappe er med sikkerhedsgitre. Sikkerhedsgitre forhindrer, at børn kan gå direkte ud på trappen. Der bør både være sikkerhedsgitre i toppen og bunden af trappen, hvis du har små børn, så de hverken kan gå op eller ned af trappen uden opsyn. Du kan naturligvis også bruge sikkerhedsgitre andre steder, hvor du vil skabe en bedre sikkerhed.

Sikkerhedsgitre findes i flere typer. F.eks. har vi dem i flere farver og materialer. Find derfor et sikkerhedsgitter, som passer til din bolig. Selvom det primært har et praktisk formål, så skal det jo helst også passe til boligens stil. Derudover kan du også vælge den form for montering, som passer bedst til trappen eller åbningen. Eksempelvis kan gitteret monteres med pres, hvilket er en meget simpel monteringstype. En anden type montering er vægmontering. Når du som voksen skal åbne og lukke gitteret, kan du bruge en ”easy-close” lukkemekanisme. Det er en intuitiv og nem måde at åbne og lukke den på.