Arbejdslampe

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}
 
Produkter
Liste
Galleri

Arbejdslamper til dit gør-det-selv-projekt

Hos SILVAN kan du finde arbejdslamper i flere modeller og lysstyrker til mange forskellige brugssituationer. Har du først en gang prøvet at arbejde i tusmørke, og blot manglede de sidste og afsluttende detaljer på dit projekt, ved du med sikkerhed hvor irriterende det er at mangle lys. Det kan nemlig være svært at se de små detaljer og være nøjagtig, når bare det er en smule mørkt. Derfor kan en arbejdslampe hjælpe til at gøre arbejdet lettere, når mørket falder på, eller hvis du arbejder steder, hvor du har behov for godt lys. På den måde kan du tage dig god tid uden at stresse, når mørket begynder at falde på. Nogle arbejdslamper har en bevægelsessensor, som er fleksible og sparer på strømmen. Denne type lampe kan også bruges til at oplyse eksempelvis indkørsler og også forebygge indbrud.

Før i tiden oplyste arbejdslamper med et højt watt-forbrug mere end dem, med mindre watt. I dag har watt-forbruget dog ikke indflydelse på, hvor stærkt en arbejdslampe lyser. De gamle glødepærer er nemlig erstattet med LED og lysstofrør, der giver bedre belysning i forhold til watt-forbruget. Hvis du vil vide hvor meget lampen lyser, skal du derfor se efter lumen i stedet for watt. På den måde kan du let finde den styrke, som du behøver fra din arbejdslampe. Desto større værdi lumen har, jo højere er lysstyrken på lampen. Der findes også arbejdslamper med halogenlamper, der har et bredere lyseffektivitet. De mest strømbesparende arbejdslamper er dog oftest LED og lysstofrør.

Det skal du tænke på, når du vælger arbejdslampe

Når du skal vælge arbejdslampe, bør du først og fremmest overveje hvad den skal bruges til. Det kan hjælpe dig til at beslutte, hvilken type lys du har brug for, om den skal være på et stativ, og hvordan stativet skal være. Det kan også være en fordel at tænke på, hvor høj en tætningsgrad arbejdslampen skal have, når det kommer til støv og vand. Skal du arbejde meget udendørs, er det rart at arbejdslampen tåler en smule fugt, så du kan bruge den selvom der kommer en byge, eller der falder dug. Det kan også være, at du er i gang med at renovere huset, og der er meget støv i luften. Dette kræver også en god tætningsgrad. Der findes mange forskellige arbejdslamper, og derfor kan det også være svært at vælge. Her kan det hjælpe at tænke på, hvor og hvornår du typisk bruger arbejdslampen og dermed også placerer den.

Det er vigtigt at din arbejdslampe står stabilt, så du får et præcist lys, der hvor du arbejder. Nogle arbejdslamper kan blandt andet hænges op i en krog eller i et håndtag. Skal du arbejde med noget, hvor du ofte står op, kan du have brug for en arbejdslampe med teleskopstativ. Denne model er også en fordel, hvis du arbejder med noget, du ikke kan flytte, eller hvis du maler. Så kan du nemlig let indstille lampen til samme højde, som det du arbejder med. Flytter du ofte arbejdslampen rundt og bruger den til forskellige projekter, kan den mest anvendelige arbejdslampe i denne sammenhæng være en, der har et håndtag. På den måde kan du let flytte lampen rundt efter behov. Der findes også arbejdslamper med et let stativ, der kan flyttes rundt.