Pendel lamper

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvad er en pendel lampe?

Du har måske undret dig over, hvad en pendel helt præcist er for en lampe. Og det er faktisk så simpelt, at pendel er en helt almindelig loftslampe, der hænger ned fra loftet. Den hænger frit i sin egen ledning og kan bruges rigtig mange steder i hjemmet. En loftslampe, i form af en pendel, giver et rigtig godt lys, uanset om du bruger den i entréen, stuen eller køkkenet. Du vil ofte se dem blive brugt som spisebordslamper, da de både giver et rigtig godt lys og samtidigt kommer i et hav af designs. Du kan derfor altid finde en pendel, der passer ind i din indretningsstil.

Hvilken slags lampe skal du vælge?

Den helt rigtig belysning har meget at sige for atmosfæren i dit hjem. Derfor er det vigtigt, at du vælger de rigtige lamper. I Silvan har vi et stort udvalg af pendler i forskellige designs og materialer. I vores sortiment finder du f.eks. pendler i det populære industrielle look, der passer flot ind i mange danske hjem. Vi har naturligvis også de mere klassiske og enkle pendler, der går godt til enhver indretningsstil. Du kan derfor med garanti finde en lampe i vores udvalg, der passer til netop dit behov. Og det er uanset, om du blot ønsker praktisk belysning, der kan lyse rummet op. Eller, om du er på udkig efter en mere dekorativ lampe, der kan fungere som et stemningsfuldt element i dit hjem.

Når det kommer til pendler, kan det være svært at vide, hvilken du skal vælge til hvor. Valget af lampe kommer naturligvis altid an på, hvilket formål belysningen har. Generelt findes der tre typer af belysning i et rum: generel rumbelysning, områdebelysning og hyggebelysning. En pendel kan som udgangspunkt benyttes til alle formål, det vigtigste er placeringen og udformningen af lampen. Herunder kan du læse mere om, hvilken slags pendel, der egner sig bedst til de forskellige formål. Så er du bedre klædt på til at tage det rigtige valg, når du skal have sat ny lampe op i dit hjem.

Generel rumbelysning

Ved generel rumbelysning, hænger lampen typisk højt oppe under loftet i midten af rummet. Det giver nemlig de bedste forudsætninger for, at lyset kan sprede sig. Til det formål giver det rigtig god mening at vælge en pendel, der har en bred skærm eller åbne sider. På den måde spreder lyset sig mest muligt rundt i rummet. Her er det også vigtigt at vælge den rette pære. Sørg for at vælge en, der er kraftig nok til at lyse rummet op uden, at den blænder. Vi anbefaler altid, at du bruger en LED-pære i dine lamper. De starter med det samme, giver et rigtig godt lys og er meget energibesparende.

Områdebelysning

Områdebelysning er f.eks. den belysning, du har over spisebordet eller køkkenbordet. Her er lyset mere centreret mod et specifikt område, hvor man skal kunne se tydeligt. Da formålet her ikke at oplyse hele rummet, kan du med fordel vælge en lampe med en mindre åbning, der fører lyset mere nedad. Ved et længere spisebord kan du også med fordel montere to lamper over bordet. I Silvan har vi mange pendler, der er ideelle over spisebordet. Vi har f.eks. flere dekorative pendler i glas. Og også et bredt udvalg af modeller med en smallere skærm, der gør sig rigtig god hen over spisebordet.

Hyggebelysning

Hyggebelysning er med til at sætte den helt rigtige stemning. Det kan være over sofabordet, i en læsekrog eller lignende. Her har pendlen typisk også en meget æstetisk funktion, og ikke kun en praktisk funktion. Her kan du f.eks. blot bruge en fatning, der hænger ned fra loftet med en flot dekorationspære i. Eller en dekorativ lille pendel i farvet glas, der spreder et flot, farverigt lys rundt i rummet. Der er masser af muligheder for at sætte den helt rigtige stemning til enhver lejlighed med dekorativ og hyggelig belysning fra Silvan.

Du kan læse meget mere om, hvordan du vælger den rette belysning til dit hjem i vores artikel: Tips til at vælge den rette indendørs belysning.

Hvorfor vælge dæmpbar belysning?

Der er mange gode grunde til at vælge belysning, der er dæmpbar. Hvis du f.eks. har en lampe hængende over spisebordet, er det rigtig rart, at den kan bruges til forskellige formål. Hvis du har brug for at sidde og arbejde eller dine børn skal læse lektier ved bordet, har du brug for et godt arbejdslys. Hvis du derimod skal holde middag med vennerne på en lørdag aften, så er et mere dæmpet og hyggeligt lys lidt mere passende. For at få dæmpbar belysning, kræver det enten, at der er en dæmper indbygget i kontakten eller lampen. Eller, at du anvender en LED-pære med indbygget trin-dæmpning.

Skab en personlig indretning med den helt rigtige pendel lampe

I Silvan finder du et stort udvalg af pendler i et hav af forskellige designs. Vi har bl.a. lamper i et mere industrielt og råt design som Adrian-serien fra Nordlux. Og også lamper i et mere klassisk design som Carpenter-serien fra Halo Design eller Ellen-serien fra Nordlux – og alt derimellem. Så uanset, om du leder efter belysning til en topmoderne, nybygget lejlighed, eller til et hyggeligt stråtækket hus, finder du det hos os. Der er altid en loftslampe, der passer til både din smag og din indretningsstil i Silvan.