Lim

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Lim er ideelt til hobbyprojekter og gør-det-selv-arbejde

Lim er nødvendigt til så mange opgaver, at det altid er en god idé at have et bredt udvalg af lim derhjemme. Kan du godt lide at lave gør-det-selv-projekter, er det svært at undvære lim, da det kan bruges til at lime dele sammen i konstruktioner. Dog er lim ikke kun relevant for gør-det-selv-entusiaster – lim kan også bruges til adskillige hobbyprojekter, hvis der f.eks. skal limes pynt fast til en dekoration. Har du børn, vil du ofte have brug for lim, da det eksempelvis bruges til at dekorere alt fra tegninger til sjove figurer. Desuden kan lim bruges til småreparationer.

Hos Silvan kan du finde et stort udvalg af lim. Lim findes i utroligt mange varianter, så det er vigtigt, at du vælger den rigtige type til dit projekt og materiale. Hvis du ikke vælger den rigtige type og styrke af lim, kan du risikere, at det ikke kan holde i så lang tid. Herunder kan du læse mere om de forskellige typer af lim, og hvor de kan bruges. Vi forhandler også limpistoler, hvor limen bliver opvarmet. Limpistoler er især rigtigt gode til hobbyprojekter, da limen er meget fleksibel, når den er varm og flydende.

Hvilken lim skal du vælge?

Når du skal finde den rette lim, skal du tage udgangspunkt i materialet, limens styrke, og om den skal bruges indendørs eller udendørs. Lim er nemlig ikke bare lim, da typerne adskiller sig fra hinanden i forhold til konsistensen, styrken, hærdetiden og flere andre faktorer. Lim findes bl.a. i varianter som montagelim, superlim, kontaktlim og trælim, som du kan læse mere om herunder. Hvis du skal opsætte tapet eller lime en gulvbelægning fast, kan du finde gulv- og væglim. Vi har også tætningsmasse og spartelmasse i vores sortiment, hvis du er på udkig efter dette.

Montagelim

Hvis du skal montere noget på en væg, hvor du gerne vil undgå at bruge søm eller skruer, kan du i stedet gøre brug af montagelim. Montagelim er særdeles stærk, så det kan fungere som et alternativ til søm og skruer, hvis genstandene ikke er for tunge, eller hvis montagen skal være for stærk. Det kan f.eks. være, hvis du skal montere lister og gerigter, hvor du vil undgå huller fra søm og skruer. Der er montagelim til både indendørs og udendørs brug. For at kunne påføre montagelim skal du bruge en fugepistol, som du også kan finde hos Silvan.

Superlim

Har du tabt en kop, der er gået i stykker, og som du derfor gerne vil lime sammen igen? Eller har du noget materiale af plastik, gummi eller metal, der skal repareres for revner eller brud? Så kan du bruge superlim, der også kaldes sekundlim. Fordelen ved superlim er, at den hærder meget hurtigt – i nogle tilfælde efter bare et par sekunder. Samtidig er det også en utroligt stærk lim, der kan holde det iturevne materiale sammen i lang tid. Nogle typer af superlim kan holde til både slag, stød og en tur i opvaskemaskinen. Under det enkelte produkt kan du læse mere om, hvilke materialer den konkrete lim kan bruges til.

Kontaktlim og limstift

En kontaktlim er en meget alsidig lim og god til flere typer af opgaver. Du kan bruge en kontaktlim til f.eks. plast, træ og gummi – du kan læse om de konkrete anvendelsesmuligheder under det enkelte produkt. Kontaktlim har en høj styrke og er nem at påføre med sin flydende form. I vores sortiment kan du finde kontaktlim i flere forskellige størrelser. En limstift er en noget andet type af lim end en kontaktlim. Du bruger primært en limstift til mindre projekter, hvor det ikke er vigtigt med en høj styrke. Det kan eksempelvis være, hvis du skal lime papir sammen eller lime pynt fast til papir.

Trælim

Som det nok fremgår af navnet, er en trælim i udgangspunktet lavet til at lime træ sammen. Dog kan trælim også anvendes til mange andre materialer. Hvis materialet kan suge fugt, kan du bruge trælim. Træ kan bruges som byggemateriale i mange forskellige miljøer både inden- og udendørs. Det betyder, at du skal vælge en trælim, der passer til der, hvor træet er. Skal du f.eks. lime en køkkenbordplade, er det en særligt hygiejnisk trælim, som du skal vælge. Har du havemøbler, som skal limes sammen, skal du vælge en trælim, der kan holde til at være udendørs.

Hvordan limer du optimalt?

Det er vigtigt, at du limer korrekt for at få det bedst mulige resultat. Først og fremmest skal du vælge den rigtige type lim til det materiale, som du skal lime sammen. Specielt overflader, der ikke suger vand, kan have svært ved at blive limet. Du kan teste, om en overflade kan suge vand ved at lægge en vanddråbe på den. Herefter kan du se, om vanddråben flyder ud eller trænger ind i materialet, eller om det lægger sig som en perle. Bliver dråben liggende som en perle på overfladen, skal du bruge en speciallim, og du skal typisk også behandle materialet med slibning eller affedtning. Derudover skal overflader være helt rene og tørre, før du begynder at lime dem.

Du skal også huske at have god ventilation, når du limer. Nogle typer af lim har en skarp lugt, der kan gøre dig døsig, så hvis du bruger disse, skal du huske at lufte godt ud i rummet – alternativt kan du bruge limen udendørs. Når du er færdig med at bruge limen, skal limflasken lukkes helt til. Hvis der kommer luft ned til limen, vil det størkne, hvilket gør den ubrugelig. Har du umiddelbart ikke mulighed for at lukke helt for limflasken, kan du lukke den til med et søm, da det forhindrer, at der kommer luft ned til limen.