Cykeludstyr

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Se vores udvalg af cykeludstyr

Hos Silvan kan du finde et stort udvalg af udstyr og tilbehør til cyklen. Hvis du derfor leder efter reservedele eller nye gadgets til cyklen, kan du se i vores udvalg. Bl.a. forhandler vi reservedele som cykelsadler, cykelskærme, støtteben og ventiler til cykeldæk. Derudover sælger vi også tilbehør til cykler. Det er f.eks. cykelanhængere, cykelcomputere og cykelpumper. Hvis du derfor skal reparere din cykel eller gøre en cykeloplevelse endnu bedre, er Silvan et godt sted at tage hen. Du kan se i vores udvalg på denne side, hvor du også kan se, om din lokale Silvan-butik har varen på lager.

Er du på udkig efter andet cykeltilbehør? Så har vi et stort udvalg, som du kan orientere dig i. F.eks. har vi flere forskellige cykelhjelme, der både passer til børn og voksne. Derudover forhandler vi cykelkurve, der passer til både styret og bagagebæreren. Vil du gerne forbedre sikkerheden, har vi heldigvis mange cykellåse at vælge imellem. Vi har også cykellygter og cykelslanger, hvis du selv kan finde ud af at skifte en slange på cyklen. Silvan er derfor det helt rigtige sted at tage hen for cykelentusiasten, der leder efter tilbehør og udstyr til cyklen.

Hvilken cykelanhænger skal du vælge?

En cykelanhænger kan hjælpe dig med at transportere indkøb, aviser og andre ting i hverdagen. Det gør det meget nemmere at transportere ting med cyklen, end hvis du kun har plads på bagagebæreren og i cykelkurven. Det er vigtigt, at du vælger en cykelanhænger, der er stor nok til dine daglige behov. I vores sortiment har vi bl.a. en cykelanhænger, der har en volumen på 90 L og med en maksimal belastning på 80 kg. Den har altså både godt med plads, samtidig med at den kan klare en stor vægtbelastning, hvilket gør den brugbar til mange formål.

Hvis du skal bruge en cykelanhænger til at transportere børn, skal du bruge en særlig type, der er godkendt til transport af børn. Her kan du hos os finde en cykelanhænger, som samtidig kan bruge som en jogger eller klapvogn. Det er altså en smart 3-i-1-løsning. Der er sikkerhedsseler inde i vognen, så børnene kan sidde sikkert inde i den. Du kan naturligvis også bruge denne type cykelanhænger til transport af mange andre ting, når du ikke har børn i den. Denne type cykelanhænger har altså en stor fleksibelt, der især gør den velegnet til børnefamilier.

Sådan pumper du en cykel med en cykelpumpe

De fleste har prøvet at pumpe et fladt cykeldæk, og derfor ved de fleste nok også, at det ikke er det sværeste projekt. Imidlertid kan der godt ligge lidt mere i opgaven end bare det at bruge en cykelpumpe. Eksempelvis kan du holde øje med lufttryk (bar). Typisk vil det være oplyst på siden af cykeldækket, hvilket lufttryk det skal pumpes op til. For at kunne se lufttrykket i dækket skal du købe en cykelpumpe med et indbygget manometer. På denne måde kan du helt præcist følge med i, hvor mange bar cykelslangen har fået, så den kan blive pumpet optimalt.

Cykelpumper findes i mange typer. Der er de små cykelpumper, som du kan tage med på cykelturen, i tilfælde af at dækket skulle blive fladt. Nogle af dem kan du også montere på selve cykelstellet. Du kan også finde de lidt større cykelfodpumper, hvor du hurtigt og effektivt kan få luft i slangen. Vi sælger desuden elektriske pumper, hvor du endnu hurtigere kan få luft i slangen på det flade cykeldæk. Flere af cykelpumperne begrænser sig ikke til at pumpe cykeldæk, da de har forskellige ventiltyper, så de også kan pumpe bolde, madrasser og lignende.

Vi har også cykelsadler, bremseklodser og støtteben

I vores cykeludstyr har vi også cykelsadler. Vi sælger brede og smalle cykelsadler, der passer til forskellige typer af cykler – f.eks. citybikes og MTB. Samtidig kan du købe et sadelcover, så du kan beskytte cykelsadlen fra at blive våd. Derudover kan du også købe støtteben til cyklen hos os. I så fald kan du undgå, at cyklen vælter for ofte, hvis du ikke lige har en mur at lade den stå op ad. Nogle støttefødder kan tilpasses størrelsesmæssigt, så de skulle gerne passe til de fleste cykler, som har en støttefod. Du kan hurtigt selv montere støttebenene med helt almindeligt værktøj.

Bremseklodser har det med at blive slidte efter noget tid, hvorefter de skal udskiftes. Derfor er det godt, at du hos Silvan kan finde bremseklodser, så du igen kan bremse ordentligt. Det er ikke så svært at skifte bremser, så hvis du har lidt værktøj, bør du kunne klare opgaven. Vi sælger også multiværktøj til cykel, som du bl.a. kan bruge til at montere bremseklodser. Noget andet værktøj, som vi sælger til cykler, er en kædeadskiller og kædestrammer, som du kan bruge til at stramme kæder og at montere nye led til kæden, så den er klar til brug igen.