Redskabsskure

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Skab mere plads med et redskabsskur

En velplejet have kræver mange haveredskaber. Men det kan til tider være svært at finde opbevaringsplads til alle de redskaber. Og måske er der også nogle du må undvære fordi du simpelthen ikke har plads. Det er der heldigvis råd for. I Silvan har vi nemlig mange forskellige redskabsskure, i mange forskellige materialer og størrelser. Du finder både de helt store i stål og de mindre, lidt mere hyggelige i træ. Der er altså et redskabsskur til ethvert behov og til enhver størrelse have. Her finder du varer fra kvalitetsmærker som PLUS og Biohort. Der er altså rig mulighed for at få styr på haveredskaberne med et redskabsskur fra Silvan.

Et redskabsrum er helt uundværligt for mange. Der er nemlig ikke noget bedre, en god plads og et godt overblik. Særligt hvis du ofte går i haven, holder af at lave gør-det-selv-projekter, eller er en aktiv familie, er et redskabsskur et must. Med et redskabskur kan du nemlig let få mere plads til opbevaring af alt fra cykler, redskaber, maskiner og værktøj. Et redskabsrum holder også dine ting tørre og i ly for vind og vejr. Flere af vores redskabsrum leveres komplette med gulv og tag. Vi har redskabsskure i både træ, stål og vinyl. Blandt vores udvalg kan du også finde beklædning, døre og stålsokkeler til redskabsrum, så du selv kan bygge det.

Hvilket redskabsskur skal du vælge?

Det kan være svært at vælge, hvilke materialer redskabsrummet skal laves af. Ofte er stål og vinyl forholdsvist vedligeholdelsesfrit. Træ kræver løbende behandling, men holder sig flot i mange år. Desuden kan du let male og slibe træet, så redskabsskuret passer til dit hus og omgivelserne. Du bør derfor overveje, hvorvidt du vil vedligeholde materialet og hvad der passer bedst til dig. Det kan også være en god ide at overveje, om du vil have et vindue i haveskuret. Bruger du det som hobbyrum, hvor du også arbejder på forskellige projekter, kan det være rart med et vindue. Anvendes redskabsskuret hovedsageligt til opbevaring, behøver du måske ikke et vindue.

Hvordan stort dit nye redskabsrum skal være, kommer an på hvad det skal bruges til. Skal det bruges som cykelskur, eller til opbevaring af eksempelvis havemøbler over vinteren, kan det være en god ide at bygge et større redskabsskur. Det er dog ikke altid, at det kræver mere plads. Ofte kan du bygge dit redskabsrum i forlængelse af garagen, carporten eller huset. Det er altid en god ide at tænke over, hvordan du placerer dit redskabsskur. Hvis det skal ligge tæt på huset, er det i mange tilfælde flottest, hvis hus og skur ligger parallelt. Placeres redskabsskuret tæt på hækken, får det ofte et harmonisk udtryk, hvis det følger hækken. Desuden bør dit redskabsrum altid placeres på et solidt og plant underlag. Er jorden ikke solid eller plan i forvejen, kan du let gøre det selv med de rette redskaber. Du kan læse mere i vores guide til fundamenter til udhuse.

Indretning af dit redskabsrum

Et redskabsrum er til opbevaring, og med en rette indretning kan du få plads til mange ting, selvom pladsen er trang. Det vigtigste er at tænke over, hvordan ting skal placeres og give dem faste pladser. Bliver det først rodet i redskabsskuret, kan det nemlig hurtigt blive meget uoverskueligt og svært at finde de forskellige redskaber. Ofte så fylder ting også mere når det roder. Derfor er det en god ide at tænke over indretningen, alt efter hvad du vil opbevare i dit redskabsskur. Skal du have maskiner stående, kan det være godt at holde gulvet fri for andre ting, så du let kan komme til. I stedet kan du sætte hylder op og hænge ting op på væggen såsom værktøj og haveredskaber.

Det kan være dejligt at have et arbejdsbord i dit redskabsrum, hvis du holder af at nørkle med forskellige projekter. Her er det er en god ide at vælge en bordplade, der er beregnet til udendørs brug. Det gør den nemlig mere hårdfør, da det godt kan blive koldt og en smule fugtigt, hvis ikke redskabsskuret er isoleret. Bruger du skuret om aftenen til at arbejde på forskellige projekter, kan det være en god ide at hænge en lampe op. Især over arbejdsbordet er det en god ide med godt lys, så du kan se hvad du laver. Hænger du lys op i dit haveskur, er det igen en god ide, at sørge for det er beregnet til udendørs brug.