Flagstænger, flag & vimpler

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvorfor skal du købe en flagstang?

En flagstang er for mange et essentielt inventar til hjemmet. Flagstangen sættes som regel op i haven, men kan også ses i gårdspladser. Her bliver flagstængerne brugt i forbindelse med mærkedage, hvor flag og vimpler hejses. Når der ikke er mærkedage, kan du anvende flagstængerne med vimpel året rundt. I juletiden kan du endda pynte flagstangen med udendørs lyskæder. Du kan vikle en almindelig lyskæde rundt om selve flagstangen eller du kan købe lyskæder, der skaber en juletræseffekt. Mange institutioner og virksomheder anvender flagstænger og flag til at vise deres tilstedeværelse og åbningstid. Det kan både være med dannebrog eller stedets eget flag. Du kan selvfølgelig også anvende flagstængerne og flagene i anledningen af personale fødselsdage og jubilæer. Det er umiddelbart de samme regler for som privat, som der er for erhverv og det offentlige.

Der er stor forskel på, om du har en træ- eller glasfiberstang i forhold til rengøring og vedligeholdelse. En glasfiberstang skal blot rengøres fra tid til anden og eventuelt have noget voks, hvis den har mistet glansen. Da en flagstang står ude i al slags vind og vejr, kan det ikke undgås, at den bliver snavset med tiden. Derfor bør du også løbende rengøre den. Det kan du gøre på den manuelle måde, ved at lægge den ned på jorden og anvende en klud og varmt sæbevand. En træstang bør derimod vedligeholdes mindst hvert andet år. Du bør se den efter for revner og sprækker, og udbedre skaderne med spartelmasse. Når den trænger til at blive frisket op med ny maling, anbefaler vi at du anvender en vandbaseret træmaling. En træfarvet stang bør vedligeholdes med en passende transparent træbeskyttelse, der giver træet sin glød tilbage.

Sådan monterer du en flagstang

Umiddelbart er der ingen faste regler omkring placeringen af din flagstang. Der kan dog være undtagelser, hvis der i dit område er fastsat krav i lokalplanen om, hvor du må placere den. Men langt de fleste steder, kan du sætte den, som du synes. Det er dog god naboskik at placere den minimum fem meter fra skel. Derudover skal du være opmærksom på, at der skal være god plads til, at du kan lægge flagstangen ned. Det kan være nødvendigt, når du på et tidspunkt skal vedligeholde eller rengøre den. Alt afhængigt af hvilken type du vælger, er der forskellige måder at montere dem på. For mange vil det være et spørgsmål om æstetik. Er du mest til den traditionelle støtte eller til det skjulte vippebeslag?

Har du ti tommelfingre? Eller virker montering af en flagstang lidt for omfattende? Igennem Silvan kan du tilkøbe montering af din flagstang fra vores leverandør Dano Mast . De kommer altså ud til din bopæl, hvor de både monterer og rejser flagstangen. På den måde er du sikker på, at det hele bliver gjort rigtigt. Det er en rigtig god mulighed, hvis du ikke selv har værktøjet eller tiden til det. OBSVær dog opmærksom på, at monteringen forudsætter køb af en flagstang fra leverandøren i samme omgang. Inden monteringen skal du sørge for at der let adgang til maskiner, og placeringen skal være tydeligt afmærket. Vær også opmærksom på, at der ikke er rødder, kabler eller flisebelægning, der hvor du vil have den monteret.

Flagstang til montering på sokkel

Flagstangsstøtten er nok den mest klassiske monteringsmåde og har sin helt egen charme. Støtten kan fås til både træ- og glasfiberstænger. Hos Silvan finder du en betonstøtte, der er lavet af armeret beton. Den kræver ingen vedligeholdelse, blot en rengøring i ny og næ. Du kan naturligvis også vælge at male den, hvis du ønsker at opfriske den, eller hvis du vil have en anden farve end grå. Den er klargjort med forborede huller til flagstangens spændebeslag, men du skal være opmærksom på, at beslagene sælges separat.

Flagstang med vippebeslag

En anden form for montering er med et vippebeslag. Beslaget består af en over- og underdel. Overbeslaget støbes ind i bunden af flagstangen fra fabrikken. Selve underbeslaget støbes ned i jorden i beton, så det står helt fast. Der følger en vejledning med, når du modtager flagstangen. Beslaget er meget diskret og rager kun et par centimeter op over jorden. Når underbeslaget er monteret, vipper man flagstangen op på, forankrer de to dele til hinanden, og så er den monteret. Herefter er den let at lægge ned og rejse op igen, når det skulle blive nødvendigt.

Hvilket flag skal du vælge?

Der findes flere forskellige størrelser flag, og du kan derfor finde det, der passer til dit formål. Et flag skal naturligvis passe til flagstangens størrelse, men er du ikke god til øjemål, kan det være svært at finde den helt rigtige størrelse. En tommelfingerregel for Dannebrog er, at højden på flaget skal være en femtedel af stangens højde. Har du eksempelvis planer om at købe en flagstang på 10 meter, bør flaget være ca. 2 meter i højden. Typisk står der på pakken, hvilken størrelse stang flaget passer til. Skal du bruge flaget til andet end flagstangen kan du vælge, den du synes passer bedst til formålet.

Du behøver ikke kun at gå efter ét type flag. Nogle hejser kun Dannebrog på specielle mærkedage, så der kan være mange dage, hvor stangen står tom. Langt de fleste anvender derfor en vimpel, som er et spidst trekantet flag. Vimplen må du have hejst hele døgnet rundt. På denne måde slipper du for at gå ud og tage den ned inden solnedgang. I Danmark flager vi med det danske nationalflag, Dannebrog. I forhold til flagregler i Danmark, findes der ikke nogen skrevne love. Der er dog visse ting, du bør være opmærksom på for at overholde god flagskik. Vi giver dig herunder nogle af de vigtigste regler, som du bør kende til:

  • Du må tidligst hejse Dannebrog kl. 8 om morgenen
  • Dannebrog skal tages ned igen ved solnedgang
  • Splitflag er forbeholdt Kongehuset og statslige myndigheder
  • Flaget bør ikke røre jorden
  • Privatpersoner har ikke pligt til at hejse Dannebrog på officielle flagdage
  • Der må kun være ét flag på flagstangen ad gangen
  • Du skal have en særlig tilladelse til at flage med andre landes flag (Bortset fra det færørske, grønlandske, og de nordiske flag)

Sådan bliver du klar til at flage på flagdage og mærkedage

Efter mange års flittig brug kan flag og vimpler se lidt medtagede ud. Uanset hvor godt du passer på flagene, kan de ikke undgå at blive udsat for det danske vind og vejrforhold. Og det er da trist at se på et blegt, udvasket – og/eller optrevlet Dannebrog. Men selvom det kan være fristende anvende et afbleget flag eller at lappe huller, så er det bedst at lade være. Ifølge reglerne er det uskik at anvende slidte Dannebrog, da flaget altid bør være præsentabel. Er flaget blot blevet en smule beskidt, bør det renses, hvis det er produceret i uld eller vaskes, hvis det er produceret i polyester. Lyder overstående bekendt, er det på tide at investere i et nyt flag, så du er klar til at hejse det til næste anledning.

Du husker helt sikkert at flage på mærkedage som eksempelvis fødselsdage. Men nogle gange kan det være svært at huske andre flagdage og mærkedage. Det kan resultere i at flagstangen ikke bliver brugt så flittigt, som den måske kunne. Flagdage er ikke obligatoriske for privatpersoner, virksomheder eller organisationer. Der er altså ingen, der peger fingre, hvis flaget ikke hejses på de pågældende dage. Men det kan være sjovt at være en del af en fælles fejring eller markering. Vi kan derimod ikke garantere, at der ikke bliver peget fingre, hvis du glemmer et familiemedlems fødselsdag. Her får du listen på officielle flagdage i Danmark under:

Officielle flagdage i Danmark:
  • 1. januar, Nytårsdag
  • 5. februar, Kronprinsesse Marys fødselsdag
  • 6. februar, Prinsesse Maries fødselsdag
  • 9. april, Besættelsesdagen
  • 15. april, Langfredag
  • 16. april, Dronningens fødselsdag
  • 17. april, Påskedag
  • 29. april, Prinsesse Benediktes fødselsdag
  • 5. maj, Befrielsesdagen
  • 26. maj, Kristi Himmelfartsdag og Kronprins Frederiks fødselsdag
  • 5. juni, Pinsedag og grundlovsdag
  • 7. juni, Prins Joachims fødselsdag
  • 15. juni, Valdemarsdag og genforeningsdag
  • 21. juni, Grønlands nationaldag
  • 29. juli, Færøernes nationale festdag/li>
  • 5. september, Danmarks udsendte
  • 25. december, Juledag