Havedamme

Vil du gerne have en oase af dyre- og planteliv i haven? Så er en havedam fra Silvan måske den helt rigtige løsning for dig. Med en havedam kan du nemlig tiltrække masser af dyreliv som f.eks. guldsmede, fugle, frøer og andre spændende dyr. Foruden at tiltrække dyreliv, så er vandet også med til at give harmoni og stemning til dine grønne områder. Læn dig tilbage og nyd synet af dyreliv og lyden af løbende vand, der tilsammen skaber en helt særlig stemning og ro. Hos os kan du finde alt hvad du skal bruge til at anlægge din helt egen havedam. Du finder både filterpumper, springvandspumper, bassinfolie, UVC havedamsrener og meget andet udstyr.

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Skab ro og stemning med vand i haven

Der er noget helt særligt og afstressende ved lyden af rindende vand og harmonisk dyreliv. Vand i haven skaber nemlig en helt speciel stemning og ro, der samtidigt går godt i spænd med planterne og blomsterne. I Silvan kan du finde forskellige pumper og andet udstyr, så du kan skabe og vedligeholde din dam. Hvis du vil skabe en smuk og idyllisk havedam, så finder du vores foliepakke af syntetisk pvc gummi, der er UV- og kuldebeskyttet, samt fiske kompatibelt og biologisk uskadelig. Du finder også masser af udstyr som f.eks. filtreringsanlæg og filterpumper til bassiner i vores sortiment.

En havedam er et af de mere krævende gør-det-selv-projekter, men det vil være hele arbejdet værd, når den først ligger der. Det er nemlig en god måde at skabe din helt egen oase lige i din baghave, hvor du altid kan gå ud og nyde naturens harmoni og ro. Hvis du ikke kan udføre anlægningen selv, kan du få hjælp af en anlægsgartner. Hvis du har brug for hjælp til materialevalg eller lignende, kan du altid tage forbi din lokale Silvan. Vi står altid klar til at råde og vejlede, hvis du skulle have brug for det.

Tiltræk dyreliv med en havedam

Foruden at være med til at give ro og dejlig stemning i dine grønne områder, så vil havedammen også være med til at tiltrække dyreliv. Med vand i haven kan du nemlig tiltrække dyr som guldsmede, frøer, fugle og andre smådyr til dine omgivelser. Du kan også vælge at fylde bassinet med forskellige fisk. Typiske fisk, der ofte bruges i bassiner, er guldfisk eller koi-karper. Diamantstør, græskarper og andre arter er dog også velegnede dertil. Du bør dog undgå at fylde for mange fisk i vandet, da det kan udgøre en fare for haletudser og andre små insekter.

Hvis du vil skabe de bedste forudsætninger for at lokke dyreliv til haven, så kan du med fordel anlægge dammen med bløde kanter og lavvandede områder. Du kan også anlægge planter og andet grønt langs kanterne og i vandet, som fisk og insekter kan yngle og lægge æg i. Du bør så vidt muligt undgå stejle kanter i bassinet, da det kan være farligt for børn og dyr, som kan risikere at falde i vandet. Det er derfor bedst at anlægge dammen således, at der er lavvandet omkring bredden og dybere ude i midten.

Placering af havedam

Hvis du beslutter dig for at anlægge en havedam i dine grønne områder, bør du være opmærksom på placeringen af den. Du bør som udgangspunkt placere den et sted, hvor den kan ligge i lidt skygge af og til. På den måde undgår du, at vandet bliver for varmt og iltfattigt. Vandet bør få omkring 5 til 6 timers sollys om dagen. Det er et godt pejlemærke, når du skal finde den helt rigtige placering. Du bør også undgå at placere dammen under større træer, så blade og små kviste ikke falder ned i vandet.

Du kan også vælge at placere dit bassin et sted, hvor du kan få glæde af det så ofte som muligt. Dette kunne f.eks. være nær din terrasse. Hvis du dog anlægger bassinet med henblik på at øge dyrelivet, bør du placere det længere nede i haven, hvor der er mere ro. Tænk derfor over hvilket behov bassinet skal opfylde, og hvorvidt du ønsker at tiltrække spændende dyr til haven eller ej. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal placere din havedam, kan du altid spørge en anlægsgartner til råds. Du er også mere end velkommen til at søge råd og vejledning i din lokale Silvan.

Tilbehør og installationer

I Silvan finder du også et udvalg af tekniske installationer som f.eks. filterpumpe, rensningsanlæg, samt lys og andre pumper. Selvom du sagtens kan anlægge en dam uden ekstra installationer, så bør du huske på, at det kommer til at kræve langt mere arbejde at vedligeholde den uden. Du kan både få en havedamrenser, der modvirker og renser bassinet for alger. Derudover kan en havedamlufter være med til at skabe et optimalt miljø i vandet for dyr, da den sørger for at ilte vandet. Du finder naturligvis også bassinfolie, forskellige rensningsanlæg, springvandspumper, luftpumper og undervandslys.

Allerede inden du anlægger dit bassin, bør du overveje hvilke installationer du ønsker i det. Det vil nemlig være både lettere og billigere at etablere diverse installationer og pumper, samtidigt med, at du anlægger bassinet. Det vil være et større besvær at installere udstyr, når det først er blevet anlagt. Der er altså flere overvejelser du bør gøre dig, inden du går i gang med at anlægge din drømmedam derhjemme. Når du først har alt på plads, kan du gå i gang med installationen og blot glæde dig til at nyde din nye, beroligende havedekoration.