Trillebører, sækkevogne & reservedele

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}
 
Produkter
Liste
Galleri

Trillebører og sækkevogne til mange formål

Skal du i gang med at slæbetunge ting eller haveaffald, er det en god ide at bruge en sækkevogn eller trillebør. Vi har trillebører i forskellige størrelser og typer, så du let kan finde den der passer til dig og dit behov. Før du køber en ny trillebør, er det en god ide at tænke over, hvad den skal bruges til. Trillebører varierer nemlig i vægt og kapacitet, og derfor er bæreevnen forskellig. Nogle trillebører er bedre til mørtel, cement og byggematerialer, mens andre er gode til havearbejdet.

Til den mindre have og almindeligt havearbejde, er en trillebør i lille eller almindelig størrelse i mange tilfælde et godt valg. Vi har også trillebører der passer til børn, så de kan være en del af arbejdet i haven. Det er en sjov og hyggelig måde at tilbringe tid sammen på, og børnene kan deltage på egne præmisser.

De fleste af vores trillebører er fremstillet i metal og har et slidstærkt og godt greb. Trillebører har flere århundreder på bagen, men bliver stadig den dag i dag videreudviklet til at give de bedst mulige arbejdsbetingelser. Skal du have transporteret meget tunge ting, kan de være vanskelige at få op på trillebøren. Her er en sækkevogn meget praktisk. En sækkevogn er bedst at laste med ting, der er i poser, kasser eller sække. Du kan også fragte store sten eller potter på en sækkevogn. Den gør nemlig, at du er fri for at løfte, hvilket skåner din ryg.

Er hjulene på sækkevognen eller trillebøren slidt, finder du også et udvalg af hjul, dæk og slanger. Så kan du let udskifte det selv. Vælger du punkterfrie dæk på din trillebør, bør den ikke stå med en tung last natten over. Det kan nemlig gøre hjulet skævt.

Sådan vedligeholder du din trillebør

Når sommeren og havesæsonen går på hæld, er det tid til at se haveredskaberne igennem. Her er det også en god ide, at se trillebører og sækkevogne efter. Reparerer du dine redskaber løbende, kan du let forlænge levetiden. For det første kan du tjekke at håndtagene stadig sidder godt. Har du problemer med at de glider af, er et godt tip at rengøre dem og rørene på trillebøren. Herefter kan du sprøjte hårlak ind i håndtagene. Når de er tørret, sidder de igen godt fast. Du kan også efterse og spænde eventuelle løse skruer.

Det bliver lidt lettere at køre med en trillebør, når hjulene fungerer som de skal. Du kan gøre meget, for selv at undgå en punktering eller skæve dæk. Det vigtigste er, at der er nok luft i dækkene og de holder et godt dæktryk og jævnligt efterse det for småsten. For at passe godt på dækket og undgå skader bør du undgå at dækket udsættes for konstant sol og fugt – det kan mørne og udtørre dækket. Derfor rejser man også ofte en trillebør når den parkeres. Så fylder den ikke så meget, og dækket har ikke konstant jordkontakt. På den måde udsætter du heller ikke dækket for et langvarigt tryk på samme sted.

Du kan selv udskifte og reparere dækket på din trillebør. Vi har et stort udvalg af slanger, dæk og reservedele. At lappe et dæk på en trillebør, er samme princip som på en cykel. Vil du gerne helt undgå punkterede dæk, kan du også vælge punkterfrie dæk. Det er især en god ide, hvis du er i gang med et byggeprojekt. Så kan der ligge mange genstande som kan punktere dækket.