Robotplæneklippere

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvorfor skal du vælge en robotplæneklipper?

Græsslåning er næppe den sjoveste form for havearbejde. Det kræver både tid og overskud at skulle slå græsplænen i haven, som kan være svært at finde i hverdagen. For at spare tid og kræfter i hverdagens travlhed kan du derfor med fordel investere i en robotplæneklipper. Så kan du få en flot og velplejet græsplæne uden at løfte en finger – robotplæneklipperen ordner nemlig arbejdet for dig. Da en robotklipper også naturligt gøder en græsplæne under klipningen, så får du en tæt og grøn plæne uden store mængder mos. Du kan læse mere om pleje af græsplænen i vores guide, Klargøring af græsplænen. Der er derfor mange fordele i hverdagen, hvis du vælger at købe en robotplæneklipper. Først og fremmest får du mere tid til at lave det, som du allermest har lyst til.

Har du en benzindrevet plæneklipper? Så er der også gode miljømæssige grunde til at vælge en robotplæneklipper. Den kører nemlig på batteri, og derfor er den langt mere miljøvenlig end en benzindrevet plæneklipper. Naboerne bliver også gladere for den, da den larmer væsentligt mindre end græsslåmaskinen med benzin. Hvis du lider af græsallergi, er en robotplæneklipper også et supergodt valg. Du behøver ikke at være tæt på græsset, når du slår det. Samtidig udsender græs færre græsfrø, når det bliver slået ofte, som det bliver af en robotplæneklipper. Derfor er der mange fordele for dit velvære, hvis du bruger en robotklipper.

Fordele ved en robotplæneklipper

  • Spar tid og kræfter på havearbejdet: Hvis du slår græsplænen flere gange om ugen, kan du spare en masse tid og kræfter, da robotplæneklipperen klarer arbejdet for dig.
  • En tæt og grøn plæne: Med en robotplæneklipper kan du få en tæt og grøn plæne, da den bliver naturligt gødet under græsslåningen.
  • Mindre græspollen: Når græsplænen ofte bliver slået ofte, bliver der udsendt mindre græspollen. Hvis du har græspollenallergi, er en robotplæneklipper altså også en fordel.
  • Undgå at bruge benzin: Hvis du bruger en robotplæneklipper, kan du spare på benzinforbruget, hvis du før har brugt en benzinplæneklipper.
  • Støjsvag: En robotplæneklipper larmer væsentligt mindre end en motoriseret plæneklipper.
  • Mindre vedligeholdelse: En robotplæneklipper kræver mindre vedligeholdelse end en motoriseret plæneklipper.

Hvilken robotplæneklipper skal du vælge?

For at vælge den rette robotplæneklipper skal du især se på størrelsen af din græsplæne. Robotplæneklippere kommer i mange modeller og størrelser, som passer til forskellige størrelser af græsplæner. På den enkelte model kan du se, hvor stort et areal maskinen passer til. Robotplæneklippere kan fås til græsslåning af arealer fra 300-2000 m2. Har du en stor græsplæne, kan du altså stadig få græsset klippet. Typisk vil en robotklipper blive dyrere, jo større et areal den kan dække. Dog er det nødvendigt at købe en maskine, der passer til arealet på din plæne. Noget andet du skal være opmærksom på, er terrænet på din plæne. Har du mange stejle skråninger, skal du vælge en maskine, som kan klare disse. Robotplæneklippere er i øvrigt ikke så gode til at klippe højt græs – her skal du i stedet bruge en græstrimmer.

Ellers kan du også vælge plæneklipper ud fra dens særlige funktioner. Det kan f.eks. være ladetiden, klippehøjden og tyverisikring. Robotplæneklippere har også forskelligt støjniveau, så hvis du bor i et villaområde med naboer tæt på, kan det være en fordel med en mindre larmende maskine. I øvrigt kan du også vælge en plæneklipper, som du kan styre med din mobil gennem en app. Vil du gerne undgå, at græsset bliver slået i regnvejr, kan du købe en robotklipper med regnsensor. Så vil den helt automatisk køre tilbage til basen, hvis det begynder at regne under græsslåningen.

Sådan installerer du en robotplæneklipper

I langt de fleste tilfælde foregår installationen af en robotplæneklipper med medfølgende afgrænsningskabler. Kun sjældent har robotplæneklippere GPS, som de navigerer ud fra. Et kabel i jorden er generelt den bedste og mest nøjagtige måde at afgrænse plæneklippers bane på. Basen – eller ladestationen – er selve udgangspunktet for robotplæneklipperen. Det er her, den ender efter at have klippet græsset og her, hvor den skal oplade. Placeringen af basen er vigtig. Når du skal vælge den rigtige placering til basen, bør du gøre det ud fra en række kriterier. Du får her 3 gode råd til, hvordan du kan placere basen det rigtige sted:

  • Vælg først og fremmest et sted, hvor du kan etablere strøm til basen, da det er nødvendigt til opladningen af batteriet.
  • Sørg for, at det er et skyggefuldt sted med læ. Batteriet i robotplæneklippere har ikke godt af for meget sol. Det er heller ikke godt for robotplæneklipperen at få for meget vand.
  • Placer basen et sted, hvor det er nemt for robotplæneklipperen at finde hjem. Det vil normalt være langs afgrænsningskablet. Hvis det ikke er muligt, kan du købe en såkaldt ’gå-hjem’-snor.

Når du har fundet det rette sted til basen, skal du til at afmærke det område, hvor robotklipperen skal køre. Det gør du med det medfølgende afgræsningskabel. Det er vigtigt, at du fra starten lægger kablet det rette sted, så du ikke behøver at gøre det om. Du kan enten vælge at grave kablet ned eller lade det blive på jorden. Der er flere fordele ved at grave kablet ned, da du bl.a. er fri for at bekymre dig om at snuble i det. Det er også i bedre læ for regn og blæst, hvis det er nedgravet. Du kan enten lade en professionel grave kablet ned eller selv ordne det. Trin-for-trin-guiden til nedgravning er denne:

  1. Start med at finde et sted til basen. Den skal nemlig danne udgangspunkt for placeringen af kablet.
  2. Herefter skal du planlægge, hvor du placerer kablet i haven. Tag også højde for evt. bede og træer, som du gerne vil undgå, at robotplæneklipperen kører ind i.
  3. Efterfølgende skal du skære en lille rille i jorden, hvor kablet skal være. Ud fra guiden til din robotplæneklipper skulle du gerne vide, hvor dyb rillen skal være. Normalt er dybden et sted mellem et par centimer og op til 20 centimeter. Grav også ud til et evt. ’gå-hjem’-kabel.
  4. Læg kablet ned i rillen. Sørg for at have nok kabel til hele vejen rundt og evt. blomsterbed, træer og andre forhindringer. Læg også evt. ’gå-hjem’-kabel i jorden.
  5. Husk, at kablet skal starte og slutte i basen.

Hvilket tilbehør skal du købe?

Der findes en lang række af tilbehør og reservedele til robotplæneklippere, som kan forbedre maskinen. Mangler du f.eks. kabel til at afgrænse området, hvor plæneklipperen skal køre, kan du købe ekstra afgrænsningskabel hos Silvan. Du kan også finde reparationssæt til afgrænsningskablerne, hvis nogle af dem skulle være gået i stykker. Er klingerne ved at blive lidt sløve, eller er de gået i stykker, kan du også købe nogle nye hos Silvan. Så er du fri for at købe en helt ny maskine. Du kan også finde rengøringsbørster til robotplæneklippere, så du kan komme i bund med rengøringen af maskinen.

Det er også en god idé at opbevare robotplæneklipper i garagen. Det er ikke absolut nødvendigt, at du køber en garage, men den kan være med til at forlænge levetiden på din robotplæneklipper. Først og fremmest beskytter en garage imod sol, vind og vejr. Især solen er dårlig for batteriet, så det er en god måde at sikre, at batteriet kan fungere i længere tid. Basen til en robotplæneklipper er heller ikke altid så køn, så det kan gøre haven flottere, at du får en lille garage til robotten. Det har derfor både æstetiske og praktiske fordele.

Hvordan passer du på din robotplæneklipper?

Da en robotplæneklipper ofte kører, når du ikke er hjemme, er det ikke altid, at den er under opsyn. Det gør, at det kan være svært at kontrollere, om ubudne gæster kunne finde på at stjæle den. Derfor skal du sørge for, at din robotplæneklipper bliver tyverisikret, så potentielle tyve ikke snupper den. Det er forskelligt fra model til model, hvordan de er sikret imod tyveri. Nogle modeller har en decideret tyverialarm, som hyler højt, hvis nogle forsøger at stjæle den. Andre har indbygget GPS, så du altid kan holde øje med, hvor den er. De fleste robotplæneklippere har derudover en pinkode, som er nødvendig at indtaste, hvis den bliver flyttet manuelt.

Løbende vedligeholdelse af din robotplæneklipper er vigtig for at sikre en længere levetid og passe på maskinen. Hvis du husker at vedligeholde den, sørger du også for, at den klipper græsplænen flot og effektivt. Det er heldigvis ret simpelt at vedligeholde en robotklipper. Det er forskelligt fra maskine til maskine, hvor meget du skal vedligeholde den. Kvaliteten på maskinen er også afgørende for, om det er nødvendigt med jævnlig vedligeholdelse. Udgifterne, til at vedligeholde den, er afhængig af prisen på reservedelene til den enkelte plæneklipper. Ellers skal du være opmærksom på følgende i vedligeholdelsen af robotplæneklipperen:

  • Rengør den lidt i bunden jævnligt. Her må du ikke bruge vand, da maskinen ikke har godt af dette. Brug i stedet en børste til at fjerne græs under maskinen og på klingerne.
  • Knivene på en robotplæneklipper bliver ret hurtigt sløve. De skal derfor udskiftes ca. en gang om året. Det er med til at sikre en flot og effektiv klipning.
  • Tag plæneklipperen ind, når det bliver vinter, og der kommer frost. Batteriet har nemlig ikke godt af frostvejr.
  • Batteriet skal udskiftes en gang imellem. Det er meget forskelligt fra batteri til batteri, hvor lang tid det kan holde. Hvis du sørger for at beskytte batteriet fra for meget sol og at tage plæneklipperen ind om vinteren, kan det holde i op til 5-6 år.