Akku plæneklipper

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Akku plæneklipper med mange fordele

Her i kategorien finder du vores udvalg af akku plæneklippere. Vi har et stort udvalg fra kendte mærker som BOSCH, Gardena, Makita, STIGA og AL-K fra 18V op til de mere kraftige græsslåmaskiner på hele 80V og med 1- 4 medfølgende Ah batterier.

Miljøvenlig batteridrevet plæneklipper

Batteridrevne haveredskaber er generelt et godt valg netop på grund af lavere vægt og færre vibrationer, som gør dem nemmere at betjene end benzindrevne havemaskiner. Der er mange fordele ved en akku plæneklipper, som for eksempel stor bevægelsesfrihed, da du ikke hele tiden skal tænke på at have ledningen med dig eller om ledningen nu kan nå langt nok. En anden fordel ved en batteridrevet plæneklipper er at den ikke støjer så meget, hvilket er rigtig rart hvis du skal bruge plæneklipperen i længere tid ad gangen og så er den mere miljøvenlig. En akku plæneklipper afgiver ikke emissioner og forurener derfor ikke luften, som en for eksempel benzinplæneklipperen.

Plæneklipper med lang driftstid pr. opladning

En klippet græsplæne er første skridt på vejen til en flot og velplejet have. Det kræver naturligvis en god plæneklipper, der passer til din have. En batteridrevet plæneklipper har forholdsvis lang drift tid pr. opladning. Har du en meget stor plæne anbefaler vi dog at du køber to eller flere batterier til din plæneklipper. På den måde løber du aldrig tør for batteri midt i en græsslåning, da du på den måde altid har et fuldt opladet batteri klar til brug.

Bioklip

I vores udvalg finder du både plæneklippere med og uden det smarte bio-klip system. Bioklip også kaldet multiklip er en funktion, hvor du klipper og gøder din græsplæne i samme arbejdsgang. Når du anvender bioklip bliver de afklippede græsspidser spredt på plænen, i stedet for at blive opsamlet og bliver derved liggende og giver fugt til din plæne, samtidig med at det omdannes til naturlig gødning og er med til at holde ukrudt og mos væk.

Gode råd om plæneklipning

I sommersæsonen skal græsset klippet cirka en gang om ugen. Nogle gange kan det også være nødvendigt at slå den to gange. Det er bedst kun at slå græsset med plæneklippere, så det ikke er under 5-6 cm højt. Med en højde på 5-6 cm kan græsset nemlig klare sig, selvom det er tørt. Det giver plænen en flot, grøn farve. Græsset skal klippes fra april måned til oktober. Du skal dog kun slå græsset, så længe det gror. Græs gror nemlig først, når jordtemperaturen er mindst 7-8 grader.