Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Lad havemaskinerne gøre arbejdet for dig

Det er skønt at lave havearbejde. For mange er havearbejde afstressende og noget, som de glæder sig til, når foråret nærmer sig. Det er også vigtigt, at du plejer haven, hvis du ønsker en trimmet og grøn prydhave. Så kan du imponere venner, naboer og familie med en smuk og velplejet have. Selvom det er fantastisk at være i haven og nyde de smukke planter, så kan havearbejdet dog også være hårdt for kroppen. Mange haveentusiaster kender nok til smerter i ryggen og knæene efter en lang dags arbejde med at klippe hæk, græs og træer. Men heldigvis kan du gøre dette arbejde nemmere, hvis du anskaffer dig nogle gode havemaskiner.

Med havemaskiner behøver arbejdet i haven ikke at være en sur pligt. Det bliver meget mere bekvemt, og du kan hurtigere og nemmere slå græsset, ordne træerne og fjerne buskene. F.eks. kan det være hårdt at skulle fælde et træ med en sav og ordne brænde med en økse. Har du mange buske i haven, er det heller ikke så sjovt kun at have en hækkesaks til at trimme dem. Derfor er det en god idé for en haveejer at have et stort udvalg af havemaskiner. Så behøver du ikke at bekymre dig så meget om ondt i ryggen eller ledsmerter, efter at du har været i haven.

Hvilke havemaskiner kan du vælge imellem?

Silvan har et bredt udvalg af havemaskiner, som du kan bruge i hele haven. Det er både til græsplænen, jord, træer, buske, terrassen og mange flere områder. Derfor kan du få ordnet hele haven på en nem og effektiv måde. Især hvis du har en stor have med mange forskellige områder – f.eks. en køkkenhave, masser af blomsterbede og en terrasse – så vil havemaskinerne gavne dig. Behovet er naturligvis større for havemaskiner, hvis du har en stor og kompliceret have, end hvis du har en lille have i forlængelse af et rækkehus. Husk i øvrigt at vælge havemaskiner, der passer til størrelsen på din have, så du hverken køber for små eller store havemaskiner.

Maskiner til græsplænen og jord

Har du en have, har du formentlig også en græsplæne. Her kan du med fordel købe en plæneklipper til at ordne til at klippe græsset. Du kan både finde plæneklippere med benzin, batteri og ledning hos Silvan. Alternativt kan du købe en robotplæneklipper til at ordne græsklipningen for dig. Har du højt græs, kan du anskaffe dig en græstrimmer til at slå det. Skal du fjerne mos og ukrudt i plænen, bør du købe en vertikalskærer. Planlægger du at anlægge en ny græsplæne eller at forbedre jorden i køkkenhaven, er en havefræser det rigtige valg. På denne måde kan du få ny næring i jorden til at plante i.

Maskiner til træer og buske

Er din have fyldt med træer og buske? Så kan du finde mange havemaskiner til at få styr på dem. Har du planer om at fælde træer, skal du have fat i en motorsav. Er du modsat mere interesseret i at få styr på en vildtvoksende hæk, så er en hækkeklipper det rette valg. Det kan også være, at du gerne vil fjerne nogle buske i haven, hvor du vil blive glad for en buskrydder. Og når du er færdig med at beskære og klippe dine træer og buske ned, kan du komme det hele i en kompostkværn, som du så kan genbruge haveaffaldet som jord eller gødning i din have.

Maskiner til terrassen og fliser

Terrasser skal vedligeholdes, hvad enten du har en af træ og fliser. Har du eksempelvis en terrasse eller gang af fliser, kan du rense det med en højtryksrenser. Om efteråret kan der også samle sig mange nedfaldne blade på terrassen. Dem skal du helst få væk, da de kan skabe svamp og råd på træ. En løvsuger eller -blæser er effektiv til at fjerne bladene, så du får en terrasse, der kan holde i lang tid. En fejemaskine og sneslynge kan du bruge til at fjerne både skidt og blade, men også sne fra en flisegang. Så risikerer du ikke, at folk glider og vælter i glat føre.

Skal du vælge en maskine med benzin, ledning eller batteri?

Der findes 3 former for motorer, som du kan vælge til havemaskiner: en benzinmotor, elmotor med ledning eller en akku motor med batteri. Det er ingen af disse former for motorer, som er bedre end de andre. De har alle deres fordele og ulemper, så det handler for dig om at finde en motor, der passer til dine behov. Det rette valg af motor handler bl.a. om størrelsen på haven og havens terræn. Derudover handler det også om dine egne prioriteter. Betyder miljøvenlighed og bæredygtighed meget for dig, vil havemaskiner med elmotor være at foretrække.

Er du på udkig efter en kraftig motor, der er holdbar, er en benzinmotor det rigtige valg. Du skal dog være forberedt på, at den typisk kræver mere vedligeholdelse end elmotor, og at den ikke er særlig miljøvenlig. En elmotor med ledning er miljøvenlig og hurtig at få i gang. Du er heller ikke afhængig af at lade et batteri op. Ulempen er dog, at du er begrænset af ledningens rækkevidde, og at du skal have adgang til strømudtag i haven. Vil du gerne have en stor fleksibilitet og en elmotor, bør du vælge en elmotor med batteri. Dens ulempe er, at batteriet skal lade op, og at det kan bruges i en begrænset mængde tid (afhængig af størrelsen på batteriet).

Sådan vedligeholder du din havemaskine

Vedligeholdelse af havemaskiner er vigtig, for at du kan have gavn af din havemaskine i mange år. Det ville være ærgerligt, hvis din maskine ikke holdt i så lang tid, fordi den ikke blev vedligeholdt ordentligt. Olie er din bedste ven, når du skal pleje en maskine, der bruges udendørs. Husk derfor altid at give olie på alle de bevægelige dele i ny og næ, så du kan bekæmpe rust og slid. Derudover bør du også at rengøre maskinen efter brug, så der ikke er planterester, der ruster metallet. På samme måde bør du opbevare havemaskinerne et tørt sted, så fugt ikke kommer til at skabe rust på dem.

Er der nogle dele på maskinerne, der går i stykker, er der ingen grund til at købe en helt ny maskine. Du kan nemlig erstatte de ødelagte dele med nye reservedele. Er kniven på plæneklipperen gået i stykker, kan du købe nogle nye i stedet for at købe en helt ny græsslåmaskine. Hvis batteriet til den batteridrevne havemaskine ikke virker længere, kan du også købe en ny en af dem. Sådan kan du erstatte mange dele til de forskellige maskiner, så du er fri for at købe en helt ny en. Det er både godt for miljøet og din økonomi.

Lej havemaskiner i din lokale Silvan

Skal du kun bruge havemaskiner til et enkeltstående projekt, og har du derfor ikke lige lyst til at investere mange penge i at købe dem? I så fald har du mulighed for at leje værktøjet hos Silvan. Du kan finde et stort udvalg af maskiner til havearbejdet hos Silvan. Det er, hvad enten du skal bruge det til træfældning, græs, hække eller hegn. Du kan se mere i vores udvalg af havemaskiner til leje, hvor du også kan læse om vilkårene for udlejning. Du kan selv vælge, hvor lang tid du vil leje de forskellige maskiner ud fra nogle forskellige tidsintervaller.

At leje værktøj er et miljøvenligt valg. Samtidig er du også fri for at bruge ekstra plads i redskabsskuret til maskiner, som du alligevel ikke bruger så ofte. Når du lejer en maskine, kan du hente den i din lokale Silvan, hvis de har den (dette kan du se, når du lejer maskinen). De kan også rådgive dig i Silvan-butikken, hvor de kan give dig god råd om, hvilke havemaskiner du har brug for til dit konkrete projekt. Så er du sikker på, at du får lige akkurat den maskine, som du har brug for.