Økser

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvad kan du bruge en økse til?

De fleste tænker nok, at du kan kløve brænde eller fælde træer med en økse. Det er for mange det egentlige formål med økse. Men der er også andre formål, hvor du kan bruge en økse. Det ved du muligvis, hvis du er spejder, jæger eller snedker. Du kan kløve små stykker træ og pinde til at lave et bål, da kløvet træ brænder bedre. Du kan ligeledes nemt snitte en snobrødspind med en lille håndøkse eller spidse nogle grene til skumfiduser. En økse er et godt redskab, når du er på tur i naturen. Forkæl dig selv med en økse i god kvalitet, eller giv den som belønning til en garvet spejder, der har fået øksemærket.

En økse er praktisk, hvis du er på jagt, fisketur eller skal slagte høns. Den kan nemmere hakke hårde led eller knogler, end din kniv kan. Så det er et godt værktøj til at bearbejde byttedyr. Du kan også flå byttedyret med en jagtøkse. Generelt er det dejligt med en økse, hvis du kan lide udelivet. Er du meget i skoven eller i haven, er der altid et projekt, hvor du kan bruge redskabet. Skal gamle og tørre grene skæres ned? Mangler du lidt kløvet træ til brændeovnen? Det kan også være, du bare vil blære dig med, at du kan kløve en stykke træ i et hug. Kløver du meget brænde, kan det være, at du ender med en stærk ryg og nogle store arme.

Hvilken økse skal du vælge?

Der findes økser i mange forskellige størrelser og udformninger, og det er ikke kun til pynt. De forskellige varianter er oftest bedst til et bestemt formål. Det kan eksempelvis blive en stor udfordring, hvis du prøver at kløve store stykker brænde med en miniøkse. Omvendt er det også svært at håndtere en stor økse, hvis du prøver at hakke nogle små detaljer ud i et mindre stykke træ. Det er også vigtigt at vælge en økse i god kvalitet, som er sikker at bruge. I Silvan finder du et bredt udvalg af økser, som er solidt konstrueret og holder i mange år.

Hvis du er på udkig efter en kløveøkse, er der en øvelse, du kan gøre, for at se, om længden passer til dig. Grib skaftet lige under øksehovedet og hold din arm vandret ud til siden. Drej skaftet ind imod dig – skaftet skal nå længden af din arm for at være den perfekte størrelse. Hvis skaftet når længere ind på din brystkasse, er den for lang. Den skal helst nå lige hen til armhulen. For at finde den rigtige vægt til dig, skal du kunne vippe øksen op med en hånd. Tag fat nederst på skaftet og løft langsomt øksen op. Hvis du kan gøre det uden besvær, er det en god vægt til dig.

  • Kløveøkse:

    Hvis du skal kløve brænde, er det denne her, du leder efter. En kløveøkse har et langt skaft, så du kan få et godt sving ned i kævlerne. Det er den klassiske økse, som du kender, og er meget standard til at hugge brænde med.
  • Flækøkse:

    Arbejder du med de helt store kævler, er det en flækøkse, du skal have fat i. Flækøksen har et langt og smalt øksehoved, som bedre kan flække igennem et stort stykke træ.
  • Håndøkse:

    Perfekt når du er på tur i naturen eller nede ved åen. Håndøksen har en praktisk størrelse, som stadig kan overraskende meget, når det kommer til at kløve lidt brænde til. Men den er også til at hakke ekstra grene ned med eller snitte madspyd.
  • Skovøkse:

    En skovøkse eller en fældeøkse er til, når du skal ud for at fælde et træ i et mindre omfang. Den kan også bruges til lidt af hvert, men det er din primære kompagnon, når du går i skoven for at fælde træer.
  • Jagtøkse:

    Bruges til at bearbejde dine byttedyr og mindre træopgaver. En jagtøkse har en medium vægt og et afrundet baghoved. Du kan også flå din fangst med jagtøksen.
  • Spejderøkse:

    En spejderøkse er en lidt større udgave af en håndøkse. Den kan bruges til opgaver på spejdertur eller i lejren. Du kan også bruge den til at flække kævler og grene, som kan bruges til at tænde op i et bål.

Sådan vedligeholder du din økse

En skarp og slebet økse er en god økse. Hvis du har en økse med et træskaft, er det vigtigt at vedligeholde træet. Hvis træet bliver forsømt, kan det blive svagt og usikkert at arbejde med. Du kan nemt slibe din økse med en økse-/knivsliber, bare ved at køre den igennem øksesliberen nogle gange. Du kan også bruge en slibesten. Bevæg slibestenen i runde bevægelser langs æggen. Sørg for, at du har en slibevinkel på ca. 20 grader. Når du er færdig med en side, gentager du bare det samme på den anden side. En skarp økse er også mere sikkert, fordi der er mindre chance for, at øksen smutter ved siden af.

Husk at efterbehandle skaftet med noget træolie, hvis din økse har et træskaft. Hvis der er revner og flækker i skaftet, er det et godt tidspunkt at skifte skaftet på. Du kan fjerne harpiks med husholdningssprit, når du er færdig med at bruge den. Brug altid en ægbeskytter, når du ikke bruger din økse. Det er mere sikkert, men forlænger også levetiden på din økse. Hvis du har et læderetui, kan du alternativt smøre det med lædervoks for at forlænge levetiden på læderet. Hvis du opdager noget rust på din økse, kan du bruge noget rustopløsende olie for at fjerne rusten. Med en godt vedligeholdt økse får du mere glæde ud af den, og du behøver ikke skifte den ud lige så ofte.

Regler og sikkerhed omkring økser

Som nævnt kan en økse være farlig, fordi det er en skarp og tung genstand. Det er vigtigt, at du altid har en ægbeskytter på din økse, når du ikke bruger den. Ægbeskytteren dækker for den skarpe klinge, så du ikke kommer til at skære dig selv eller andre ved et uheld. Hvis klingen er længere end 12 cm, kræver det desuden, at du har en tilladelse til det. Normalt må du ikke bære en økse, hvis klingen overgår 12 cm på den skarpe side. En økse må desuden ikke kastes med. Du har muligvis hørt om øksekast, men det er altså ikke lovligt, hvis du ikke har en speciel tilladelse til det.

En økse må kun anvendes til det formål, som den er lavet til. Det er som regel til at hugge brænde, men reglen er hovedsageligt til, for at folk ikke skal få dårlige idéer. For din egen skyld kan du også tjekke op på våbenloven, hvor økser er inkluderet. Hvis du overtræder loven, kan du nemlig risikere at få en bøde eller endda fængselsstraf. Hvis du bærer rundt på en økse, skal det være til et anerkendelsesværdigt formål. Det kan være, at du skal i brændeskuret for at kløve brænde eller i skoven for at fælde et træ. Det kan også være, du er på jagt med en jagtøkse eller til spejder med en spejderøkse. Hvis du vil undersøge det nærmere, kan du læse mere i våbenloven.