Sneskovle

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Vær forberedt på vinteren med en sneskovl

Sne kan bringe glade smil, snekampe og snemænd. Men det kan desværre også være skyld i våde sko, glatte fortove og en spærret udkørsel. En sneskovl gør, at du kan være på forkant med disse problemer. Med en sneskovl kan du lettere rydde sneen fra din indkørsel, havegang og fortov. I nogle tilfælde er du endda forpligtet til det. Herunder skal du huske, at der er forskel på en sneskraber og en sneskovl. En sneskraber er god til at rydde større områder, hvor sneen bare kan skubbes til siden. Hvorimod er en sneskovl bedre til at flytte sne helt væk og til ujævne områder.

Sneskrabere og sneskovle i plastik har en lav vægt og er lette at håndtere. De kan også bevæge sig mere fleksibelt hen over ujævne områder. Vælger du en sneskovl i metal, kan de være lidt tungere, men aluminium er noget lettere end metal. En sneskovl i metal kan få lidt bedre fat i fladtrykt sne og is. Du kan også vælge en i rent træ, som kan være tungere at håndtere. Men den giver derimod en god modstand og kan flytte mere sne ad gangen. En sneskovl i rent træ mindsker ligeledes brugen af plastik. Er du stadig på udkig efter noget mere effektivt eller til et større område, kan du overveje en fejemaskine eller en sneslynge.

Hvilken sneskovl til bilen er bedst?

Til de kolde måneder kan det give en ekstra tryghed at have en sneskovl med i bilen. Skulle der opstå en nødsituation eller sner din bil inde, væk fra hjemmet, kan det være et praktisk værktøj at have med. Det kan også være praktisk, hvis du skal afsted på tur, og du vil rydde et område for sne. Du kan få sneskovle med korte skafter, som nemt passer ind i bilen. Du kan også få nogle med teleskopfunktion, så skaftet kan forlænges. Du kan således bruge sneskovle med teleskopfunktion til at rydde sne derhjemme, og så folde skaftet ned og tage den med i bilen, når de lover snevejr.

Hos Silvan kan du både få sneskovle i almindelige størrelser og nogle mindre varianter til bagagerummet eller udturen. Du kan med fordel vælge en sneskovl med D-håndtag og i passende størrelse, så du får en god og ergonomisk arbejdsstilling. I vores sortiment finder du både sneskovle til bilen i plast og aluminium. De har en praktisk størrelse – lige til at putte bag i bagagerummet. De fleste sneskovle til bilen måler omkring en meter, så de kan være bag i bilen. Du skal dog være opmærksom på, at skovlen er spændt godt fast, når den ligger bagi. På den måde vil sneskovlen ikke blive smidt frem i kabinet ved eventuelle hårde opbremsninger eller uheld.

Hvad er reglerne for snerydning?

Som udgangspunkt skal du kun rydde sne, hvis du er husejer. Men det kan også være, at du som lejer har det ansvar ifølge din lejekontrakt. Virksomheder er også forpligtede til at rydde sneen fra deres grund. Du skal rydde sne og salte/gruse ved fortov, indkørsel, havegang, trapper og andre fællesområder. Denne forpligtelse gælder kun 10 m ud fra grundens grænse. Du skal også fjerne snevolde, der opstår ved snerydning af vejen, hvis de blokerer din indkørsel. Ved offentlige veje er det kommunens ansvar at rydde sne på vejene. Bor du på en privat vej, er det dig selv der har ansvaret for det eller i nogle tilfælde din grundejerforening.

Du skal rydde sne imellem kl. 7-22 mandag til lørdag og kl. 8-22 søndag. Tidspunktet for snerydning kan variere, hvis du bor tæt på steder, hvor mange mennesker færdes efter kl. 22. Det er f.eks. tidligere ved en børnehave som åbner før kl. 7. Derfor anbefaler vi, at du undersøger, hvorvidt du skal følge nogle særlige regler. Du kan nemlig risikere at skulle betale erstatning, hvis en person kommer til skade, fordi du har forsømt dit ansvar for at rydde sneen. Du kan også komme ud for at kommunen rydder sneen på dine veje og for din regning, eller at politiet giver dig en bøde. Så det kan således være en god idé at huske vintervedligeholdelsen og vær på forkant med eventuelle problemer.

Sådan holder du dit fortov fri for is og sne

Når du har ryddet dit fortov for sne, kan det være en god idé at strø sand, salt eller grus. På den måde holder du dit fortov skridsikker og minimere risikoen for glatføre. Det er dog forskelligt, hvad man foretrækker at bruge i bekæmpelsen af glatføre. Vejsalt er den dyreste løsning, men det er også det nemmeste. Det kan være dyrt, hvis det bliver en vinter med en hård frostperiode. Der skal nemlig saltes, så snart temperaturen falder. Derudover har slat den ulempe, at det påvirker dine planter og miljøet omkring, hvor der bliver saltet.

Andre foretrækker at strø sand. Det kan være lidt mere besværligt end at salte vejen, idet sand kan være sværere at opbevare. Det kan ligeledes være hårdt at grave i, når temperaturen kommer under frysepunktet. Du kan således med fordel opbevare sandet i en plastbeholder med låg. Det gør det nemmere at arbejde med sandet. Alternativt kan du anvende grus. Grus er særligt effektivt i glat føre, men det er ligesom sandet svært at opbevare. Hvis du vælger grus, anbefaler vi, at du vælger findelt grus. Det er nemmest at gå på, når det er strøet ud på fortovet.