Havehegn

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}
 

Udvalgte produkter

Produkter
Liste
Galleri

Sådan vælger du havehegn

Det kan være svært at vælge hvilket havehegn, der passer bedst til ens have. Det første skridt på vejen er at overveje, hvad havehegnet skal kunne. Skal det begrænse kig til haven fra vejen? Skal havehegnet holde hund eller børn i haven, eller måske havehegnet skal give ly og læ for vind? Det kan også være en god ide at undersøge, om der er specifikke regler for opsætningen af dit havehegn. Her kan du tjekke lokalplanen og vedtægterne for grundejere for korrekt information.

Der findes mange forskellige typer havehegn. De fleste traditionelle havehegn er plankeværk af træ. De fås i mange forskellige størrelser, træsorter og farver. De findes også som ubehandlet træ, så du kan male havehegnet, så det passer til netop din personlige stil. Et stakit er også en god løsning, hvis du ønsker et havehegn, hvor der stadig er kig til eksempelvis vejen. Der findes også lægtehegn, raftehegn og havehegn af flet. Hvis du hovedsageligt ønsker at holde hunden inde i haven, kan du også opstille et diskret havehegn af tråd langs hækken. Når hækken gror ind i havhegnet, kommer det til at fremstå næsten usynligt.

De fleste havehegn der er af træ, og som står fast på grunden, kræver løbende vedligeholdelse. Det kan være en god ide at vedligeholde havehegnet en til to gange årligt. Når sommersæsonen begynder og før vinteren indtræffer. Faste havehegn har også en række fordele. Blandt andet bliver de ved med at se ud som du ønsker i mange år frem. Et havehegn af træ kan også let males, hvis du vil have et nyt udtryk. Derudover har et havehegn den ønskede effekt med det samme, hvis du ønsker at skærme af eller skabe læ. Eksempelvis har det også med det samme den tæthed og højde du ønsker, sammenlignet med en hæk, der skal gro.

Gør-det-selv med havehegn

Før havehegnet sættes op, bør du være sikker på, at du overholder de gældende regler for havehegn. Eksempelvis må det ikke være højere end 2 meter uden din nabos samtykke. Desuden afhænger regler for havehegn også af placeringen. Der er nemlig forskel på om det er et fælleshegn med naboen, der står i skellet mellem to grunde, om det er dit eget hegn, eller om det er et hegn, der ikke følger skellinjen og står mere end 1,75 meter inde på din egen grund.

Når reglerne er på plads, kan du begynde at sætte det op. Hvor lang tid det tager at sætte et havehegn op, afhænger af typen og hvor langt det er. Vi anbefaler altid, at man har god tid, når man skal i gang med projektet. Det er nemlig vigtigt at måle korrekt af, have tid til at grave stolperne ned og sørge for, at havehegnet står lige. Det kan nemlig hurtigt blive træls at se på et skævt havehegn. Det er også vigtigt at havehegnet er sat op, så det er solidt og kan tåle en god vind, så det ikke vælter i blæsevejr.

Førhen støbte man ofte stolperne til et havehegn i beton, så det stod solidt. Det er dog i mange tilfælde ikke nødvendigt, så længe stolperne graves mindst 90 cm ned i jorden og efterfølgende stabiliseres med forskallingsbrædder. Når alle stolper er sat op, hvor hegnet skal være, skal du tjekke at de alle står helt lige og er i samme højde. Hvis ikke de er lige, kan du save lidt af toppen. Når alle stolper er lige og sat op, kan du begynde at montere selve havehegnet. Hvordan du gør det bedst, kommer an på typen af dit havehegn. Er du i tvivl om hvordan netop dit nye havehegn skal sættes op, kan du altid kontakte vores kundeservice eller butikker for vejledning.