Hegnslåger

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}

Udvalgte produkter

Mest populære

 Produkter
Liste
Galleri

Sådan vælger du hegnslåger

Udover at du let kan komme ind og ud af din have eller indkørsel, kan hegnslåger også være en flot markering af din indkørsel, indgang til haven eller din grund. De vigtigste kriterier for hegnslåger er, at de er funktionelle, har en lang levetid og et flot udseende, som passer til huset, haven og dit havehegn. Alle vores hegnslåger er af god kvalitet og kan matches med vores udvalg af havehegn. Hvordan hegnslågen skal se ud, kommer helt an på dit havehegn og hvor den skal placeres. Er det til indgangen ved et stort areal, er det flot med en stor og høj låge. Er det til et mindre areal eller ind til gangstien mod huset, ser det ofte flot og indbydende ud med en lav hegnslåge.

Det er vigtig at hegnslågen passer til dit hus, eller den indgang den placeres ved. Skal du bruge en hegnslåge til indkørslen eller indgangen til huset, er det en del af førstehåndsindtrykket og den første velkomst du selv og dine gæster møder. Derfor er det vigtigt at den er indbydende og giver et flot kig til dit hus, indkørsel eller have. Nogle vælger at plante blomster og andre fine planter ved hegnslåger til boliger. Det gør den ekstra flot og indbydende. Hegnslåger er også gode til at holde børn og hunde inde i haven. Det kan især være praktisk til små børn, hvor du kan være nervøs for at de går ud på vejen på egen hånd. Vil du holde hunden i haven, er det vigtigt at både hegnslåger og havehegn går tilpas langt ned til jorden og er tilpas høje. Så kan hunden hverken kravle under eller springe over.

Det skal du vide om hegnslåger

En af de helt store fordele ved hegnslåger er, at de kan holde dyr og børn sikkert i haven. Desuden kan hegnslåger også give et flot kig til haven, indgang eller indkørsel. Et havehegn med en hegnslåge kan også holde uvedkommende væk fra din grund. Det kan give en følelse af sikkerhed, hvis du eksempelvis er alene i huset eller ikke er hjemme. Hegnslåger kræver dog også vedligeholdelse. Det er nemlig vigtigt at hængsler og beslag fungerer optimalt. Hegnslåger af træ kræver desuden oftere vedligeholdelse, end hegnslåger af metal. Træet har godt af at få pleje og vedligeholdelse af eksempelvis olie eller træmaling. Som regel bør det få den helt store omgang hver tredje til femte år alt afhængig af påvirkninger fra vind og vejr. Det kan dog være en god ide at se det efter både sommer og vinter, så det er klar til havesæsonen og efterfølgende en hård vinter. Det er nemlig ofte lettere og hurtigere at vedligeholde og reparere småskader løbende.

Før du vælger hegnslåge er det en god ide at tænke over, hvordan den skal åbne, hvordan den bedst passer til omgivelserne, hvilken funktion den skal have og om børn skal kunne åbne og lukke lågen. Desuden er det også en god ide at tænke over materialevalg, højde og bredde. Er det vigtigt at du kan få større ting gennem hegnslågen, eller er den hovedsageligt beregnet til personer? Brede hegnslåger kan med fordel installeres med dobbeltlåger. Så er de lettere at åbne og fylder ikke så meget. Hegnslåger, hvor biler skal kunne passere, bør være minimum 3 meter brede. Hegnslåger til almindelige haveindgange har typisk en bredde på 110 til 140 cm.