Legetårne

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvorfor købe et legetårn til haven?

Et legetårn er et stort hit iblandt de fleste børn, fordi det inviterer til sjov og fantasifuld leg. Et legetårn er godt for børnenes motorik og kreativitet. Derudover kan det give mange sjove stunder og motorisk udviklende leg. Hos Silvan finder du legetårne i høj kvalitet, som kan klare det danske klima. Et legetårn kan glæde børn i mange aldre. Men du kan med fordel indtænke børnenes alder, når du vælger legetårn. En sandkasse eller et legehus inkorporeret i dit legetårn er super til mindre børn. Mens du til de lidt større børn måske skal overveje at tilføje en spændende klatrevæg eller et gyngestativ.

Stort set alle vores legetårne er lavet med trykimprægneret træ, som er en behandling, der styrker træets holdbarhed til udendørs brug. Trykimprægneret træ beskytter imod svampe og råd. På den måde får dit legetårn en robusthed, der giver den en længere levetid. Nogle af vores legehuse er også produceret i FSC-certificeret træ. Mange legetårne kommer som saml-selv-projekt, hvor der medfølger en monteringsvejledning. Ønsker du en overfladebehandling, kan du med fordel gøre det, før du samler legetårnet. Vil du male legetårnet i én eller flere spændende farver, er det også en mulighed. Du skal bare være sikker på, at malingen er egnet til formålet. Du kan også tilføje jordankre, så legetårnet sidder bedre fast.

Legetårn med gynge, rutsjebane eller klatrevæg

Du kan som nævnt indtænke, hvilken alder de legende børn har, når du vælger ekstrafunktioner til dit legetårn. Et gyngestativ i forlængelse af legetårnet vil kunne glæde børn i mange aldre i rigtig lang tid. Gynger er gode for core-musklerne, og det kan give en god motorik samt balance. En rutsjebane er en klassisk og sjov tilføjelse til legetårnet. Rutsjebaner kan fås i mange spændende farver, og de kan hjælpe dine børn med at vænne sig til højder og fart i et kontrolleret miljø. En klatrevæg på siden af dit legetårn kan også give gode oplevelser og en god udfordring for dit barn. Her kan du med fordel have sand som underlag, så dit barn lander blødt, når de hopper ned.

En sandkasse ved siden af kan være et godt kompliment til dit legetårn. Det kan evt. placeres imellem de fire søjler af legetårnet. Nogle legetårne er endda i forvejen beregnet til det. Sandkassen er perfekt til at udfolde kreativiteten hos børn, og den kan hurtigt omdannes til et spændende legeområde. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan tilføje til dit legetårn. En brandmandsstang kan ligeledes være en sjov og udfordrende leg til de lidt større børn. Du kan også tilføje reb eller klatrenet for at give en anden måde at komme op i legetårnet på.

Hvor højt må dit legetårn være?

Reglerne for legetårne kan variere fra kommune til kommune. Men som udgangspunkt har de offentlige legepladser strengere regler, end du behøver i din private have. Hvor højt dit legetårn må være kommer også an på, om du bygger det for tæt på skel. Hvis det er 2,5 m inden for skel, må det kun være 2,5 m højt. Du kan således med fordel placere tårnet længere inde på grunden. Reglerne kan afvige, så vi anbefaler derfor, at du tjekker din kommunes bygningsreglementet eller andre relevante parter. Reglerne i din kommune kommer nemlig an på, hvorvidt dit legetårn bliver anset for at være et opholdssted, et skur eller et legeredskab.

Du skal huske at udvise hensyn til naboen, når du opfører dit legetårn. Du skal helst ikke kunne se ind til naboen fra platformen af dit legetårn. Du vil normalt ikke blive kontrolleret af kommunen mht. dit legetårn, medmindre nogen har klaget. Derfor er det også en god idé at vise hensyn og udvise godt naboskab ved at følge reglerne. Ved sommerhuse skal du være opmærksom på endnu strengere regler. I et sommerhusområde skal legehuse bygges mindst 5 m fra skel. Men den pågældende kommune kan have yderlige regler omkring det. Derfor er det altid bedst at spørge, hvis du er i tvivl.

Sådan bygger du dit eget legetårn

Hvis du har mod på at bygge et legetårn selv, er det også en mulighed. Når du selv bygger et legetårn, kan du få det ligesom, du og dine børn ønsker det. Du skal bare huske at have sikkerheden som din førsteprioritet. Overvej, om der skal være et legetårn med gyngestativ, sandkasse, rutsjebane, klatrevæg og/eller brandmandsstang. Det kan ligeledes være en god idé at overholde reglerne for legetårn i din kommune, når du selv bygger ét. Herunder anbefaler vi, at du nedstøber dine pæle, så du får et solidt legetårn, der ikke kan tippe over. Hvis du vil inkorporere en rutsjebane, er det også vigtigt at finde den rigtige højde på platformen.

Når det kommer til materialevalg, er det også vigtigt, at du vælger noget, som er beregnet til udendørs brug. Hvis materialerne ikke kan holde til vejret, bliver de usikre og kan nemmere gå i stykker. Trykimprægneret træ kan bedre holde sig udendørs, og hvis træet har en god overfladebehandling, vil det hjælpe endnu mere på træets levetid udenfor. Derfor er trykimprægneret træ et godt materialevalg til legetårne. Hos Silvan kan du finde stolper og andre træmaterialer, som du kan bygge dit eget legetårn af. Du kan også købe en rutsjebane eller gynger online på silvan.dk, hvis du vil tilføje dem til dit gør-det-selv-projekt.