Trampoliner & reservedele

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}
 

Udvalgte produkter

Produkter
Liste
Galleri

Find den helt rette trampolin

Med en trampolin kan store og små børn få mange timer til at gå med sjov og akrobatik i haven. Her kan alle aldersgrupper brænde lidt energi af og hoppe løs. Derfor er det blevet meget populært med trampoliner i baghaven. Trampoliner kan holde i mange år, hvis de får den rette vedligeholdelse. Mange trampoliner kan også tåle at stå ude året rundt.

Der er mange forskellige trampoliner at vælge imellem, og derfor kan det også være svært at vælge. En af de første ting du kan overveje er størrelsen på trampolinen. Her bør du både se på, hvor meget plads du har i din have, og hvor du regner med at placere den. Trampoliner bør nemlig altid placeres sådan, at der ikke er buske, træer og grene, som man kan støde ind i. Derfor skal du både sikre dig, at der er plads til trampolinen og også rundt om den. Størrelsen på en trampolin afhænger også af, hvor store dine børn er. Mindre børn kan nøjes med små trampoliner, mens større børn og unge ofte har brug for mere plads. Har du god plads, anbefaler vi altid trampoliner med et større springareal. Det kun gør det sjovere og giver flere muligheder for, at børnene kan udfolde sig, mens de hopper. Desuden giver det også en mere sikker trampolin.

Tips til sikkerhed og trampoliner i haven

Det er vigtigt at tænke på sikkerheden, når man investerer i en trampolin til haven. Det er nemlig ingen hemmelighed, at man kan komme til skade, hvis ikke man passer på. Du kan selv gøre flere ting for at skabe sikkerhed og en mindre risiko for, at dine børn kommer til skade. Først og fremmest bør du tænke på, at trampolinens fjedre og kanter skal være beskyttet med kantpuder. Så er det sikkert at komme op på trampolinen og ben, fingre og tæer bliver ikke klemt mellem fjedrene.

Det anbefales at montere et sikkerhedsnet på trampoliner. På store trampoliner er der en større hoppeflade, og risikoen for at hoppe udover kanten er mindre. Alligevel anbefales det at montere et sikkerhedsnet på alle trampoliner. Trampoliner bør også altid placeres på et blødt underlag som eksempelvis græs. Placeres den på fliser, bør man placere et stødabsorberende materialer under og omkring trampolinen.

Mange af de skader, der sker på trampoliner, er fordi børn støder sammen. Som hovedregel anbefales det altid, at man kun er én på trampolinen af gangen. Det er dog ofte svært for mange familier at overholde. Hopper børn to af gangen, bør de være opmærksomme på, at de skal vise hensyn til hinanden. Desuden bør der altid være en voksen til stede, når børn hopper på trampoliner. Børn under seks år har endnu ikke udviklet deres balanceevne, og derfor bør de altid hoppe alene på trampoliner, mens en voksen holder opsyn.

Selvom der er en sikkerhedsrisiko forbundet med trampoliner, giver de mange timers underholdning, sjov og ballade for børn. Vi har også forskelligt tilbehør til trampoliner, så de kan vedligeholdes og give anledning til sjov og leg i haven mange år frem. Eksempelvis finder du både fjedre, springduge, sikkerhedsnet, kantbeskyttere og beskyttelsesovertræk.