Pavilloner & markiser

Det er fantastisk at kunne sidde på terrassen og nyde solen, når vejret er til det. Af og til kan det dog blive nødvendigt med skygge og derfor er en markise eller en pavillon ofte den rette løsning. Hvis du gerne vil have skygge og sol på én og samme tid, bør du bl.a. overveje, om overdækningen skal være permanent eller ej. I Silvan har vi både åbne, halvlukkede og lukkede markiser samt flere forskellige pavilloner. Vi har med andre ord markiser og pavilloner i forskellige mål og farver. Vi forhandler desuden alt, hvad du skal bruge til montering og har et stort udvalg af ekstra tilbehør. Se mere nedenfor.

Alle Pavilloner & markiser Produkter
Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Få en ekstra luksus til din terrasse

Tilføre ekstra luksus til terrassen med en markise eller pavillon fra Silvan. En overdækket terrasse er en investering, du helt sikkert ikke vil fortryde. Selvom det er dejligt at ligge og sole sig på terrassen, er det nemlig også rart at kunne trække sig tilbage i skyggen. Derfor er en markise eller en pavillon en oplagt løsning. I Silvan finder du et stort udvalg af overdækninger, der alle giver dig mulighed for selv at bestemme, om du vil slikke sol eller have skygge. Foruden at give skygge kan en overdækning også være nyttig, hvis det begynder at regne.

Du skal dog være opmærksom på ikke at benytte overdækningen i tilfælde af kraftig regn, da der kan dannes lommer af vand, som kan ødelægge den. Hvis du til tider finder terrassen lettere kølig, kan du med fordel kombinere en overdækning med en af vores terrassevarmere. På den måde kan du forlænge hyggen til langt ud på natten, uden at fryse. Når solen er gået ned, kan det hurtigt blive koldt og derfor er en terrassevarmer den perfekte løsning, hvis du vil have mere ud af dine sommeraftenener. Find vores udvalg af fantastiske terrassevarmere og få mere ud af din terrasse.

Skal du vælge en hellukket, halvlukket eller åben markise?

I Silvan finder du mange forskellige typer af terrasseoverdækninger. Vi har f.eks. både åbne, halvlukkede og lukkede markiser i vores store udvalg. Uanset, hvilket overdækningsbehov du har, så kan vi helt sikkert finde en løsning til dig. Alle vores markiser er produceret af DEBEL, som er synonym for god kvalitet og lang holdbarhed. Kassetterne er desuden lavet i 100 % aluminium, og alle skruer og bolte er produceret i rustfrit stål. Alle vores modeller har en kraftig dug, som kan modstå vind og vejr. Dugen er desuden udstyret med en ”Resistant Surface Treatment”-overflade, der gør den ekstra slidstærk.

Åben markise

Vælger du en åben model, betjenes den manuelt med en stang. Denne type er bedst egnet til de mindre terrasser. Når dugen er rullet ind, er den ikke beskyttet af en kassette, og af den grund anbefaler vi, at du montere den under et udhæng, så der ikke trænger regn ind i dugen. Du skal huske at være opmærksom på vejret, da kraftig regn kan ødelægge dugen. Derfor bør du altid køre dugen ind efter brug. Du kan se vores udvalg af åbne markiser her.

Halvlukket markise

En halvlukket model minder meget om den åbne, men betjenes til gengæld elektronisk via den medfølgende fjernbetjening. Dette betyder også, at du kan supplere med en vejrsensor, som vil få overdækningen til at rulle ind og ud automatisk. I tilfælde af sol, vil markisen blive rullet ud, og hvis der kommer regn, vil den helt automatisk rulle ind igen. Den halvlukkede model er dog, ligesom den åbne, ikke helt beskyttet, når den er rullet ind. Derfor anbefaler vi, at den også monteres under et udhæng. Du finder vores udvalg af halvlukkede markiser her.

Hellukket markise

Skal du have den absolut bedste kvalitet, skal du vælge en hellukket markise. Denne model adskiller sig ved, at den i lukket tilstand er helt beskyttet mod vind og vejr, og du behøver derfor ikke montere den under et udhæng. Den hellukkede model betjenes med en fjernbetjening, så du slipper for at bøvle med en stang. Du kan med fordel udvide med en vejrsensor, der automatisk kan skubbe dugen ud, når solen er fremme og gemme den væk i tilfælde af nedbør. En af de fantastiske funktioner ved den lukkede model er, at der er indbygget LED-lys. Så kan du let se, hvad du laver, når mørket falder på. Derudover fås de hellukkede markiser også i bredere udgaver og er derfor et oplagt valg, hvis du har en stor terrasse. Du kan finde vores udvalg af lukkede markiser her.

Hvorfor vælge en pavillon?

En pavillon kan bruges i flere forskellige situationer, og gør det let at udnytte terrassens eller gårdspladsens fulde potentiale. Det er desværre ikke altid lige nemt at forudsige vejret, men med en terrasseoverdækning kan du gøre vejret til en mindre betydelig faktor. Du kan både bruge en havepavillon, når solen står højt, og hvis der skulle komme en regnbyge. Pavillonen kan nemlig både give skygge og fungere som et skjold mod let regn og vind. Så kan du nyde en dejlig aften med dine venner og familie uanset uforudsete vejrforhold.

En pavillon er også helt ideel til festlige lejligheder, da den bl.a. kan fungere som festtelt til f.eks. udendørs fødselsdage, studenterfester og konfirmationer. Med en havepavillon som overdækning får du altså ikke ødelagt den store dag på grund af vejret, uanset festens størrelse. Klik dig igennem vores store udvalg af pavilloner her og sikre dine mærkedage mod vind og vejr.

Hvad findes der af tilbehør til markiser og pavilloner?

I Silvan tilbyder vi montering og opsætning af din nye markise. Du kan bestille et besøg af vores bus, hvis du ikke gider at bøvle med monteringen selv. Vores Markisebus er altid klar til at køre ud og hjælpe dig, så du blot kan læne dig tilbage og lade os om arbejdet. Bestil vores monteringsservice her og bliv vejledt af professionelle konsulenter. Udover professionel hjælp til opsætning har vi også en række tilbehør, der vil gøre din oplevelse med vores overdækninger endnu nemmere. Du kan bl.a. købe spærbeslag, vibrationssensorer og vindmålere, der sikrer, at overdækningen kun er ude, når vejret tillader det.