Sådan kan du bruge en gren som hylde: Se her, hvordan du gør
En gren brugt som hylde skaber en rustik modvægt til det moderne, minimalistiske hjem. Du kan sagtens sætte f.eks. bøger på den, og maler du den i en farve efter eget valg, kan du sætte dit helt personlige præg.
- Lav et langt snit, der får grenen til at passe hen ad væggen. Fjern eventuelt små grene, så din hylde får det udtryk, du gerne vil have.
- Puds det løse bark af grenen. Du kan selv vælge, hvor meget du vil fjerne. Lader du noget være tilbage, kan det bidrage til et rustikt look.
- Nu er det tid til at male grenen. Du kan bruge en tyk, sort oliemaling, som har den fordel, at den er god til at flyde sammen. Det får malingen til at flyde ind i krogene, og der bliver ikke synlige penselstrøg.
- Bor huller i grenen, og hæng den op på væggen. Nu er du klar til at dekorere den med bøger, nips og andre ting, du gerne vil udstille på en dekorativ måde.