Er du en af dem der ikke tør kaste dig ud i at beskære træer og buske i haven? Mange haveejere er usikre på, hvordan de skal gribe beskæringen an. Det er dog ikke svært, men det er vigtigt at have lidt kendskab til beskæring inden du går i gang. Her vil vi guide dig igennem havebeskæringens kunst.
Hvornår skal jeg beskære?
Der kan være forskellige formål med at beskære træer og buske i haven. Måske har træet eller busken ikke den form du ønsker eller også ønsker du at træet sætter nye skud. Juli og August er som regel de bedste måneder for beskæring, men det afhænger helt af hvilket træ eller busk du vil beskære. Hvis du vil trimme på grund af knækkede eller døde grene, så kan du trimme når du ønsker. I sommerperioden er væksten god, så her er der også mest saft og kraft til at hele igen hurtigt. Kirsebær-, valnød- og ahorntræer bør f.eks. beskæres om sommeren, da de ”bløder” en masse, hvis det gøres i foråret. Blomme- og kirsebærtræer skal først beskæres efter de er blevet plukket.
Æbletræet kan beskæres allerede i foråret. Hvis det gøres før der kommer blade på træet er det ganske enkelt lettere at se, hvilke grene der skal beskæres. Ønsker du til gengæld at bremse æbletræets vækst, så kan du med fordel vente til sommer med at beskære.


Hvordan gør jeg?
Begynd med at analysere træet eller busken. Prøv at forestille dig, hvordan det kommer til at se ud, når du er færdig. Husk på, at alt beskæring indebærer en risiko for træets sundhed. Det er derfor vigtigt, at du undgår at beskære mere end højst nødvendigt. Gør det klart inden du beskærer, hvordan du ønsker at gribe det an. Derudover er det vigtigt med rent og godt værktøj, da hver en snitflade i planten er et ”åbent sår”, og er modtagelig overfor bakterier og svampe.
Fjern først de beskadigede, døde eller tørre grene. Disse grene kan være genstridige, men Fiskars Beskæresakse med modskær er gode til opgaven. De er specielt designet til at klippe i de hårde og tørre grene.
Når de sunde grene og skud skal beskæres, så er beskæresakse med sideskær og grensakse de optimale redskaber. Fjern ikke grene med en diameter større end 5-7 cm, således at træet bliver alt for beskadiget, og får sår der ikke kan hele. Har du grene der er større end saksen kan klare, så er Fiskars Xtract sav og Fiskars grensave er fine værktøjer. Sørg altid for, at de redskaber du anvender er skarpe, så de laver et rent snit.


Når du trimmer trækronerne får du et mere luftigt træ, og der kommer mere lys til træet. Fjern grene som gnider sig imod hinanden, og grene vokser ind mod trækronerne. Det er bedst at beskære grenen tæt på stammen. Men her skal du være forsigtig, da beskæring for tæt på stammen kan beskadige træet. Det er nemlig i stammen at de vigtige celler findes, som gør træet i stand til at reparere såret/snittet. Beskær derfor grenen lige efter grenkraven. Er det besværligt at nå de øverste grene? Fiskars Topsaks er genial til at nå toppen. Den kan nå op i hele 6 meters højde.
Træer er relativt modstandsdygtige overfor beskæring og kan modstå en del. For meget beskæring kan dog godt skade træet. Det anbefales derfor, at tung beskæring af træet fordeles over et par år, så træet ikke dør. Nogle træer er flottest, når ikke de beskæres. Det er næsten umuligt at beskære et birketræ, som også fremstår smukt efter beskæring.


Mangler du redskaber og værktøjer før du kan komme i gang? Så se vores udvalg af Fiskars haveredskaber her.