Brænde- og hjørnebænken fra grønt hus er bygget af forbehandlede terrassebrædder i en smuk, skifersort farve. Byggeriet er lige til at gå til, og bænkene kan tages i brug med det samme. Du behøver ikke at efterbehandle med træbeskyttelse.
Brændebænken har masser af god opbevaringsplads, og brændet er i sig selv en smuk, organisk detalje, der hygger og bløder op på det enkle og grafiske udtryk. Det samme gælder belægningen af træflis – et lækkert og lidt råt naturmateriale, der er dejlig nemt at have med at gøre. Med et lag på ca. 10 cm kan du minimere lugearbejdet.
Bænken i hjørnet har en god tyngde og står fast, også når man læner sig op ad muren. Bænken er åben bagtil og har masser af opbevaringsplads. En alternativ løsning er at beklæde alle sider med brædder og lave en løs eller hængslet top, så man kan komme til opbevaringsrummet oppefra. Åbningen til højre giver god udluftning og plads til, at man kan sætte en krukke ned i bænken.

Materialeliste
- Terrassebrædder, høvlede og træimprægnerede (varenr. 9806010) – 6 stk. eller terrassebrædder, sort malede. Behøver ikke efterbehandling (varenr. 9806010) – 6 stk.
- Skruer (varenr. 1611307)
- Reglar 45×45 (varenr. 9804949) – 10 m
- Sort maling til reglarne (varenr. 1921947) – 0,75 l
Materialelisten er vejledende. I SILVAN-butikkerne hjælper vi med, at du får det helt rigtige med hjem til dit byg-selv projekt. Vi har også samlet materialerne online, du kan finde dem her.


Sådan gør du
Træskelettet (A) til brænde- og hjørnebænken er konstrueret på samme måde. Om det skal være en brændebænk eller en hjørnebænk afhænger af, hvordan du bygger trærammen omkring træskelettet.
1. Byg træskelettet af lægter, som du skruer sammen. Forbor huller i lægterne, som skruerne først skal igennem. Derved bliver træskelettet stabilt. Sørg for, at de vandrette lægter (B) er lig bænkens længde, så træskelettet holder sin form, selv med vægt på.
2. Brændebænk: Trærammen (C) bygges af terrassebrædder og består af en top og to sider. Det er op til dig, om du ønsker en bund i bænken. Sørg for, at der er luft under brændebænken, så bænken og brændet får luft. Rammens brædder skæres i 45 graders smig (D) og skrues direkte på træskelettet.
3. Hjørnebænk: Trærammen laves af terrassebrædder og består af en top, to sider og en front. Skru top og sider på træskelettet. Herefter skrues fronten på skelettet, så den flugter med top og sider. Sav et plantehul (E). Afgræns hullet med 4 terrassebrædder (F), som skrues i konstruktionen.

Colourshade terrassebrædder er trykimprægneret mod råd og svamp og indfarvet i en transparent skifersort farve, der lader træets struktur og åretegninger træde smukt igennem. Grundfarven kan holde op til 5 år, og træet kan friskes op med en almindelig træbeskyttelse eller maling.

Grib stilen
- Rolige, neutrale og afdæmpede farver
- Nemme, forbehandlede materialer med lav vedligeholdelse
- Faste bænke gør haven hyggelig at se på hele året og indbyder til, at man er ude i al slags vejr
- Gode opbevaringsløsninger gør det nemt at holde orden

Der er 14 dages fortrydelsesret på finansieringen. SILVAN Konto udbydes i samarbejde med Resurs Bank. Læs mere her.