Den hængende have er en lille oase, der skaber masser af stemning. Du kan bruge den, hvis du ikke har så mange planter udenfor – eller du kan bare bruge den som supplement til dem, du har i forvejen.
Det skal du bruge
Materialer:
- Armeringsnet: 2 stk. á 1,5 x 2,5 m
- Reglar: 2 stk. á 45 x 70 mm, længde 2,4 m
- Vinkeljern
- Kramper
Værktøj:
- Pælebor
- Vaterpas
- Sav

Trin 1
Bestem dig for, hvor stor den overdækkede del skal være. Det kunne f.eks. svare til størrelsen på 1 stk. armeringsnet (1,5 x 2,5 m), som er det, vi har valgt.
Trin 2
Placér de 4 hjørnestolper, så de passer til den størrelse, du har valgt. Vi har bygget den på vores terrasse og fastgjort den til pæle, der stod der i forvejen, men du kan placere din hængende have hvor som helst. Vælger du at placere den på græs eller i jord, skal du grave stolperne ned, helst til frostfri dybde (90 cm). For at sikre dem bedst muligt, kan du komme stolpebeton i hullerne. Husk at tjekke, at stolperne står helt lodret – brug et vaterpas.
Trin 3
Montér stolperne foroven, så de danner en ramme. Brug vinkeljern til at sikre stabiliteten.
Trin 4
Sæt armeringsnettene fast på stolperne mellem to hjørnestolper og på rammen øverst (”tagrammen”). Du kan f.eks. bruge kramper til at fastgøre nettet.
Trin 5
Hæng planter op, som du synes. Gode planter til formålet er efeu, sukkulenter og kaktusser.
God fornøjelse med projektet!
Charlotte og Fredrik
