En daybed er et elegant og luksuriøst alternativ til sofaen. Med sin stramme form ligner den en designklassiker til en formue, men med lidt gør-det-selv-snilde kan du bygge møblet selv.
En daybed er en moderne klassiker, der især gør sig godt i et rum, hvor der er lidt plads omkring den. I den ene ende fungerer stykket uden madras som et lille bord, der også kan bruges fra lænestolen ved vinduet. Nedenunder er der masser af opbevaringsplads til puder og tæpper.
Denne daybed er designet, så den er ekstra nem at flytte rundt på. Når du har brug for et ryglæn, er det bare at trille møblet op mod en væg og låse hjulene.


Materialeliste
- Møbelhjul m. bremse (varenr. 1251240) – 6 stk.
- Limtræ eg – 18x300x800 mm (varenr. 5101382) – 3 stk.
- Limtræ eg – 26x800x2020 mm (varenr. 1507404) – 2 stk.
- Dyvler (varenr. 7428188)
- Husk trælim og skruer
Materialelisten er vejledende. I SILVAN-butikkerne hjælper vi dig med at få det helt rigtige med hjem til dit byg-selv-projekt. Du kan også finde alle materialerne online her.
Sådan gør du
Du kan bygge din daybed i lige den størrelse, som passer ind i dit hjem. Vi har valgt at lave den i: længde: 202 cm., dybde: 80 cm., højde: 30 cm. Du får det pæneste resultat, hvis du afrunder kanterne på pladerne, så de bliver ens.
- Forbor huller til dyvler i alle pladerne. Lim dyvler i bund- og topplade (A+B).
- Lim ender (C) og midterstykket (D). Saml hele daybeden og brug skruetvinger til at presse samlingerne helt sammen med. Lad skruetvingerne sidde til limen er helt tør.
Du kan evt. forkorte midterstykket (D), så det er trukket lidt tilbage fra kanterne (E). Det ser elegant ud. - Fire møbelhjul (F) monteres i de fire hjørner, og to møbelhjul monteres midt på daybeden.

Grib stilen
For at bryde det lange, smalle rum har Ida og Mads fravalgt det traditionelle sofaarrangement til fordel for en lænestol og en let, fleksibel og hjemmebygget daybed.
En sofa er et stationært og tungt møbel, der nemt kommer til at låse indretningen, både med hensyn til, hvor i rummet man sidder, og hvilket sted man orienterer sig mod, forklarer Mads.
En daybed derimod kan placeres midt i stuen som en rumdeler. Det er også muligt at sætte sig på den fra alle sider og frit vælge, om man vil se ud over haven eller sludre med nogen i køkkenet eller kontoret.
