Systemhegn fra Frøslev Træ kan bruges til andet end at skærme og skabe læ i haven. Vælger du at bygge med hegnene, får du den samme flotte finish – og materialerne er lette at arbejde med. Her viser vi dig, hvordan du helt simpelt bygger et højbed og en blomsterkasse, der både pynter i haven og giver dig mulighed for at dyrke krydderurter og grøntsager.
Byg et højbed – det skal du bruge:
- 90 X 90 Hjørnestolpe FT 2661, længde 270 cm: 1 stk.
- 90 X 90 H-stolpe FT 2651, længde 270 cm: 1 stk.
- 45 x 120 mm top-profil FT 2552 el. FT 2557, længde 390 cm: 2 stk.
- Profiler og skruer, se skemaet nedenfor:
FT 2258 Klinke-profil | FT 2362 V-fugeprofil | FT 2367 Rafte-profil | FT 2373 Skyggefugep. | FT 2378 Blokhus-profil | |
---|---|---|---|---|---|
Profiler: Længde 180 cm | 12 stk. | 16 stk. | 16 stk. | 12 stk. | 12 stk. |
Skruer til profil: 4,0x60mm | 64 stk. | 80 stk. | 80 stk. | 64 stk. | 64 stk. |
Skruer til top-profil: 6,0x120mm | 24 stk. | 24 stk. | 24 stk. | 24 stk. | 24 stk. |
Byg et højbed – sådan gør du:
- Grav huller til stolperne, ca. 20-30 cm dybde.
- Kap alle brædder i den ønskede længde.
- Stil stolperne i hullerne og fastgør den nederste profil med 2 skruer i begge ender (4,0x60mm).
- Derefter monteres de næste profiler, med 2 skruer i begge ender. Monter 3-4 brædder i højden. Lad det sidste bræt gå 15 mm over stolperne.
- Kap derefter top-profilen i 45 graders smig til hjørnerne.
- Top-profilen fastgøres med 2 skruer i hver stolpe, skal
forbores (6,0×120 mm)

Byg en blomsterkasse – det skal du bruge:
FT 2258 Klinke-profil | FT 2362 V-fugeprofil | FT 2367 Rafte-profil | FT 2373 Skyggefugep. | FT 2378 Blokhus-profil | |
---|---|---|---|---|---|
Profiler: Længde 180 cm | 12 stk. | 14 stk. | 14 stk. | 12 stk. | 12 stk. |
Skruer til profil: 4,0x60mm | 56 stk. | 64 stk. | 64 stk. | 56 stk. | 56 stk. |
Skruer til top-profil: 6,0x120mm | 16 stk. | 16 stk. | 16 stk. | 16 stk. | 16 stk. |
Byg en blomsterkasse – sådan gør du:
- Grav huller til stolperne, ca. 25-30 cm dybde.
- Kap alle brædderne i den ønskede længde.
- Stil stolperne i hullerne og fastgør den nederste profil med 2 skruer i begge ender (4,0x60mm).
- Derefter monteres de næste profiler, med 1 skrue i begge ender. Monter 6 brædder i højden. Lad det sidste bræt gå 15 mm over stolperne.
- Kap derefter top-profilen i 45 graders smig til hjørnerne.
- Top-profilen fastgøres med 2 skruer i hver stolpe, skal forbores (6,0×120 mm)
