Se, hvordan du kan bygge din helt egen plantekasse, med inspiration fra Torben Hjorth.
MATERIALELISTEDu kan bygge en plantekasse til haven, som minder om dem, man finder i et engelsk gartneri. Et centralt element ved plantekassen er beslagene, som giver den et engelsk look, men også har den funktion, at man kan løfte kassens ene låge af, så man kan tage jord ind og ud.
Sådan gør du
1. Læg fem brædder op på siden og to på tværs med lidt afstand til hver ende og søm tværbrædderne fast på alle fem brædder. Hvis sømmene kommer igennem på den anden side, kan du blot banke på dem med hammeren, så de lægger sig ned. Denne side kommer til at vende indad og bliver dækket med jord.
2. Når du har lavet de tre sider, laver du en fjerde side, hvor du kan have en låge, som du senere sætter beslag på.
3. Når hele plantekassen er samlet, kan du vælge at male kassen. Du kan male den i en mørkegrøn farve, som trækker farverne frem hos planterne i kassen. At male på trykimprægneret træ gør ikke træet mere holdbart, men tilfører det udelukkende en visuel effekt.
4. Når malingen er tør, mangler du blot at bore for og derefter sætte dine beslag på, så lågen kan tages af og på. Nu er plantekassen klar til brug og du kan lægge et lag plastik rundt i kanten og i bunden, så du derefter kan fylde jord i.