Få hjælp her til at vælge den rigtige hækkeklipper/hæktrimmer
Før du køber din hækkeklipper eller hæktrimmer, bør du overveje
- hvor langt skal sværdet være?
- hvor stor er busken eller hækken?
- hvor mange kræfter har du?
Den lille, handy hækkeklipper på batteri
Sværdet på en batteridrevet hækkeklipper er ikke så langt, og du kan ikke tage store grene med den, da afstanden mellem tænderne er kortere end på andre hækkeklippere. Derudover kan du risikere, at batteriet løber tør for strøm, mens du er i gang med arbejdet. Den er perfekt til de mindre projekter, hvor du ikke har adgang til strøm, men heller ikke vil bruge en benzindrevet hækkeklipper.
Den gængse hækkeklipper med strømforsyning
Hvis du vil have en lidt kraftigere hækkeklipper og har adgang til strøm, kan du anskaffe dig en traditionel hækkeklipper. Den har et lidt længere sværd og kan klippe lidt mere og lidt hurtigere. Den har også nogle kraftigere tænder og der er længere imellem tænderne, så du kan tage nogle kraftigere grene. Jo flere watt der er på maskinen, jo kraftigere og stærkere er den. Men den kræver i sagens natur, at du har en forlængerledning og et strømstik i nærheden.
Den kraftige, benzindrevne hækkeklipper
Hvis du vil have flere kræfter og være helt fri for ledning, kan du anskaffe dig en benzindrevet hækkeklipper. Den har nogle store, kraftige tænder, så du kan skære store grene med den. Derudover har den et håndtag, der kan justeres, så den bliver nemmere at arbejde med. Dog er den benzindrevne hækkeklipper tung, så du skal overveje, om du har brug for sådan en type og hvor lang tid du skal arbejde med den.
Hold din hækkeklipper ren og smurt
Fælles for de tre hækkeklippere gælder det, at de skal vedligeholdes og smøres både under og efter arbejdet. Der følger et skjold med hækkeklipperen, som du kan hænge op på væggen og bruge som base for hækkeklipperen. Du kan med fordel fylde holderen op med olie, så skæret står i olie året over, når hækkeklipperen ikke er i brug.
Du finder SILVANs store udvalg af hækkeklippere her.