En overdækket terrasse forsøder og forlænger udelivet med adskillige måneder, samtidig med at den trækker den hyggelige loungestemning med fra stuen og helt ud i haven.
Tekst: Sidsel Zachariassen Foto: Carsten Seidel
Villaen i Tisvildeleje var nyrenoveret og lige til at flytte ind i. Det eneste, der manglede at blive sat i stand, var bagsiden af huset, der bl.a. bød på en nedrivningsklar lille terrasse. Den startede familien med at fjerne, og så var det bare at begynde på et helt rent lærred.

Før: Den gamle terrasse var skadet af råd og lige til at rive ned.
– Resten af vores udearealer er belagt med fliser, og vi savnede en god træterrasse, som vi havde i vores tidligere hus, fortæller Jacob.
Drømmen var et kæmpe trædæk, der kunne fungere som en naturlig forlængelse af stuen, og som kunne bruges det meste af året. For visuelt at binde inde og ude sammen faldt valget på et pænt gulv i en hård træsort, der minder om det indendørs stuegulv. Sammenhængen mellem ude og inde understreges yderligere af, at terrassen følger dimensionerne i det indendørs rum og således breder sig i hele gavlens længde.

Den sorte farve binder bænk og stole sammen med søjlerne. Bænken er hjemmebygget og af eget design. Se en guide til hvordan den bliver lavet længere nede.
Terrassen er en delvist overdækket terrasse med et halvtag, der giver ly for vejr og vind, men som samtidig ikke er dybere, end at lyset stadig kan komme helt ind til væggen og videre ind i stuen.
Arkitekturen med de sorte bærende søjler er inspireret af den overdækkede gård på Strandhotellet i Tisvildeleje, som er Jane og Jacobs nærmeste naboer.
– Vi synes, at der er en fantastisk hyggelig loungeagtig stemning, og de stramme mørke søjler er med til at understrege et mere moderne look, forklarer Jacob.
Den færdige terrasse er blevet præcis, som familien drømte om.
– Før var baghaven et sted, som vi slet ikke brugte. Nu lever vi nærmest herude, siger Jane.
– Faktisk i et omfang, så jeg drømmer lidt om at holde juleaften under halvtaget, selvfølgelig godt indpakket i varmt tøj og en masse skind. Men det bliver nu nok ved drømmen.
Herunder kommer der en guide til, hvordan Jane og Jacob byggede deres nye overdækkede terrasse.
Sådan gør du















Hvis der er nogle spær til overs fra terrassen, så kan de med fordel blive brugt til, at bygge en fin bænk som ses ovenover. Her følger en guide til, hvordan du selv bygger sådan en.
Sådan gør du





En anden løsning med en overdækket terrasse kunne være, at rykke køkkenet udendørs. Læs og se hvordan du kan gøre det, i artiklen her.