Træterrassen giver en flot overgang mellem ude og inde, og det overdækkede køkken med indbygget grill bliver flittigt brugt også uden for sæsonen.
Tekst: Sidsel Zachariassen Foto: Carsten Seidel
Egentlig skulle den gamle utætte udestue bare rives ned for at give plads til en ny stor træterrasse. Men da tagkonstruktionen viste sig at være i udmærket stand, besluttede Mia og Benjamin ”bare” at fjerne udestuens sider og bygge træterrassen ud oven på det eksisterende fundament.

Før: Den gamle udestue var utæt og opdelte haven på en kedelig måde.
Terrassen er tegnet, så den overdækkede del er plan med gulvet inde i huset. Resten af terrassen er sænket et niveau, så der opstår et bredt trin ned, og det giver en fin og harmonisk overgang til haven.
Under den overdækkede del har Benjamin bygget et funktionelt udekøkken med masser af bordplads og i direkte forbindelse med en rummelig spiseplads med plads til familie og gæster. Kronen på værket er en stor gasgrill, der er indbygget som en integreret del af udekøkkenet. Kombinationen af det store overdækkede område og den direkte adgang mellem huset og terrassen betyder, at grillen bliver flittigt brugt, også uden for sæsonen. En overdækket terrasse med et udekøkken er den optimale løsning til alle årstider.

Til udekøkkenet er der blevet valgt en Broil King Baron 490 gasgrill.
Det skal du bruge
Materialer:
- Træ
- Skruer
- Fliser
- Fugemasse
- Maling
- Greb
- Spånplade




