Vælg det rigtige skur
Det kan være en god idé at anskaffe sig et skur, da det kan tjene mange formål. Mange bruger det til opbevaring af haveredskaber, cykler og lign.
Før du køber eller bygger et skur, bør du overveje, hvilket formål det skal tjene. Hvor meget plads skal der være? Hvad skal det bruges til? Vil du bygge selv eller købe et færdigt? Uanset hvilken løsning du vælger, står medarbejderne i din lokale SILVAN-butik altid klar til at hjælpe dig med råd og vejledning. Sådan får du det skur, der passer bedst til dine ønsker og behov.
Beskyt dit skur, så det holder længe
Du kan gøre meget for at passe på dit skur, så det holder i mange år. Det er en god idé at bruge træbeskyttelse, så det holder til det danske vind og vejr. På SILVAN HomeMade har vi samlet en række tips, der hjælper dig til at give dit træ den mest optimale beskyttelse. Du kan bl.a. læse om, hvornår og hvordan det er bedst at grunde, og hvad du generelt skal være opmærksom på, når du træbeskytter.
Sæt dig ind i love og regler, før du bygger dit skur
Der findes love og regler for, hvor stort dit skur må være og hvor du må placere det. Du bør sætte dig grundigt ind i disse love og regler, så du undgår at skulle lave ændringer på skuret eller skulle rive det ned. Afhængigt af skurets størrelse kan du risikere at skulle søge om bygningstilladelse.
Inspiration til indretning af skuret
Et skur bliver nemt rodet, hvis du ikke holder orden. På silvan.dk og i din lokale SILVAN-butik kan du finde et stort udvalg af kroge, cykelholdere og lign., som hjælper dig til at holde orden i dit skur. Mangler du inspiration til, hvad du kan bruge dit skur til, kan du på SILVAN HomeMade få mange forskellige idéer. Du kan eksempelvis bygge dit eget plantebord. Det er både praktisk, når du skal plante, og fungerer også som en dekoration, der pynter i haven.