En grundig omgang med højtryksrenseren er en effektiv og miljøvenlig måde at få terrassen klar til foråret og sommeren på. Ved at følge et par enkle tommelfingerregler kan du gøre arbejdet endnu lettere for dig selv – læs med her og få Nilfisks bedste tips til en sommerklar og skinnende ren terrasse.
De første forberedelser
Det allerførste, du skal gøre, adskiller sig ikke fra, hvis du skulle vaske gulvene indendørs. Du skal nemlig begynde med at fjerne det løse snavs fra terrassen i form af blade, små grene og andre ting, der kan have forvildet sig ind på fliserne.
Hvis fliserne er ekstra snavsede
Trænger fliserne til en ekstra skrap hovedrengøring, skal du tilføje endnu et skridt til processen. Du opnår nemlig et bedre resultat ved at ”sætte dem i blød”, inden du kaster dig over højtryksrenseren. Det kan du f.eks. gøre med Stone & Wood Cleaner fra Nilfisk.

Fordelingen af rengøringsmidlet klares med en skumsprayer, som er standardtilbehør til de fleste højtryksrensere fra Nilfisk. Det er vigtigt at lade rengøringsmidlet virke nogle minutter, inden du begynder at skylle det af igen – det giver enzymerne i sæben tid til at arbejde og opløse snavset. Skummet må dog ikke tørre fuldstændig ind, så derfor bør du ikke fordele mere, end du kan nå at skylle af igen inden for kort tid.
Bestem dig for din arbejdsretning
Nu er du klar til at gribe højtryksrenseren – næsten. Du skal nemlig lige bestemme dig for den smarteste arbejdsretning. Det gør du ved at finde den nærmeste rist eller bare det smarteste sted, vandet kan løbe af terrassen uden at samle sig i pytter. Når du har fundet retningen, begynder du bare i det fjerneste hjørne og arbejder dig hen mod afløbsstedet.
Power Patio gør arbejdet lettere og mere effektivt
Til slut et sidste trick til at gøre rengøringen af terrassen endnu smartere: Power Patio terrassevaskeren fra Nilfisk.
Med terrassevaskeren undgår du tilbagesprøjt af beskidt vand, fordi den har et smart skjold, som holder vandet tilbage. Roterende dyser inde i terrassevaskeren sikrer, at din terrasse ikke får striber af vandet, og du kan let regulere vandtrykket for at passe så godt som muligt på forskelligartede underlag. Power Patio kan bruges til alle højtryksrensere fra Nilfisk.