Den store hjemmebyggede terrasse i lærketræ er placeret i samme højde som huset. Det giver en visuel forlængelse af stuen og en flot sammenhæng mellem ude og inde. Store blomsterkummer og krukker bringer det grønne element helt tæt på og gør terrassen frodig og stemningsfuld.
Tekst: Sidsel Zachariassen Foto: Thomas Roger Henriksen
En god terrasse danner ramme om hele sommerens udeliv og alt, hvad det indebærer af familiehygge, leg, fællesspisning, selskaber og afslapning. Derfor skal man passe på ikke at fedte for meget med kvadratmetrene, når man dimensionerer sit byggeri. Dækket på træterrassen skal blandt andet helst være stort nok til, at havemøblerne nemt kan rykkes med rundt, når solen flytter sig, og ofte er det en fordel, at der er plads til flere forskellige aktiviteter på en gang – spisegruppe, afslapning, leg osv.

Terrassen er symmetrisk bygget op med en trappe i midten og højbede i siden. Den brede trappe er både pæn og praktisk, men også meget anvendelig som en siddeplads for både børn og voksne.
Terrassen, der er på ca. 100 m2, er symmetrisk bygget op med en bred trappe i midten, og ud mod haven er den afgrænset af nogle store højbede til blomster og krydderurter. For at undgå at få grimme rande på den nye træterrasse i lærketræ er alle krukker samlet på en lav repos malet i en fin lys grøn farve, der skiller krukkebænken ud fra resten af terrassen.

Med en lille repos undgår man rande på terrassen og får samtidig krukkerne samlet og op i en god højde. Den fine grønne farve er “Artiskok” fra Dyrup .
Herunder kommer en guide til, hvordan du selv kan lave din egen træterrasse i lærketræ.
Sådan gør du


Det er vigtigt at holde afstand mellem brædderne og andet, f.eks. nedløbsrør, da træ arbejder. Afstanden må gerne være op til 10 mm.

