Sådan fuger du dit vindue
- Isæt isoleringsmateriale
- Indsæt baggrundsprofil. Baggrundsprofilen fås i flere tykkelser og har lukkede celler og er derfor ikke vandsugende. Ved en fugebredde på 8-12 mm skal du placere baggrundsprofilen i en dybde, så der er cirka 9 mm til vinduesforkanten.
Tip: For at undgå skader på baggrundsprofilen, bør du anvende et redskab, der ikke er skarpt, når den skal stoppes ind i fugen. Brug eksempelvis den runde ende af en fugepen - Børst fugen ren. Fugefladerne skal være tørre, rene og fedtfri. Hvis der fuges mod PVC eller malede flader, skal fugefladen affedtes med sprit
- Isæt fugepatronen i fugepistolen og skær spidsen skråt at. Det gør det nemmere at lægge fugemassen i den rigtige bredde. Det anbefales, at fugedybden er det halve af fugebredden. Dog minimum 8 mm, når du anvender en elastisk fugemasse. Fugepistolen holdes lidt skråt, så fugespidsen er med til at glatte fugen. Der skal lige være et par millimeter mellem fugen og vinduets forkant. Derved kan fugen efterglattes, uden der kommer fugemasse foran på vinduet. Med en træfugepind dyppet i mildt sæbevand presses fugemassen mod hæftefladerne. Det er vigtigt at starte fra bunden af fugen. Ellers kan vand fra fugepinden gøre hæftefladen fugtig. Dup med små lette tryk, så fugemassen bliver presset ordentligt ud til murværk og karm.
Tip: Det er en god idé at have fugepinde i forskellige bredder. Fugepindene skal have stået i sæbevand længe nok til, at de er helt mættede. En ny fugepind bør stå i sæbevand mindst et døgn før brug og derefter slibes med et stykke fint sandpapir, så den bliver helt glat - Når fugemassen er trykket godt ind mod hæftefladerne, skal fugen efterglattes med nogle længere træk
Tip: Efter isætningen bør du smøre de bevægelige dele i vinduet med syrefri olie.