I videoen og artiklen herunder, kan du blive klogere på blandt andet dykkersøm, 7″ søm, stålsøm og galvaniserede søm. SILVAN vejleder dig i anvendelsesmulighederne, så du kan blive klar til dit næste gør-det-selv projekt.
Der findes mange forskellige typer af søm. Få vejledning herunder til at vælge det rigtige:
- Hvis du skal reparere en ramme eller sætte en gulvliste op, kan du bruge et dykkersøm. Det kan være en god idé at slå sømmet fladt på spidsen, da det dermed har en mindre tilbøjelighed til at flække det materiale, det bliver sømmet i.
- Det almindelige søm findes både i forskellige længer men også forskellige varianter. Søm findes både i en blank udgave og en varmegalvaniseret udgave. Det blanke søm tager hurtigt rust til sig, hvorimod det varmegalvaniserede søm er behandlet, så det bedre modstår vind og vejr.
- Til møbler kan du bruge et polstersøm – også kaldet møbelsøm. Det bruges til at holde stof fast i kanten af møblet, men det har også en pyntefunktion og de fås i forskellige former og farver, eks. i en blank og en brun udgave.
- Der findes også et søm, der minder om en krog, som du kan bruge, når du skal hænge eksempelvis et billede eller et ur op. Du kan slå sømmet i både mursten, gasbeton, gips eller træ.
Til at hjælpe dig med at slå søm i findes der et stykke værktøj, som kan holde sømmet, så du ikke behøver holde det med fingrene.
Du kan altid få hjælp i din lokale SILVAN, hvis du er i tvivl om, hvilket søm der er det rigtige til dit projekt.
Du finder SILVANs store udvalg af søm og dykkere her. SILVAN har selvfølgelig også et stort udvalg af tilbehør og produkter som ofte bruges i forbindelse med søm og dykkere, dem finder du her.