Byg din egen træterrasse

Tin Po Chang har vist, at han er en rigtig gør-det-selv mand. Han har nemlig selv bygget en træterrasse. Tre dage, en masse søm og brædder var alt der skulle til før en ny 80 m2 terrasse til sommerhuset var en realitet. Læs trin-for-trin hvordan terrassen blev til virkelighed.

Inden du selv går i gang, bør du sørge for at bestille varer og udlejningsmaskiner i god tid (gerne et par uger i forvejen). Så er du sikker på at alt er hjemme, når du skal bruge det. Sørg også for at teste udlejningsværktøjet inden du forlader butikken, så du er sikker på alt alt fungerer. Kontroller også, at alle brædder er i orden.


…
Trin 1
Mål op og grav ud til stolper. Brug et pælebord. Grav stolperne ned til fast bund (ca. 90 cm. dybde). Der er 3 meter mellem stolperne.
…
Trin 2
Den bærende ramme bygges ved, at de vandrette 50x100 lægter spændes på stolperne med skruetvinger. Herefter skrues de sammen med galvaniserede sømbeslag. Det er starten på det bærende underlag, hvorpå strøerne skal lægges.
…
Trin 3
Strøerne (50x100mm) lægges på det bærende underlag med 60 cm. afstand. Skelettet er samlet og ”systemet” kan nu ses. Terrassen er hævet ca 25-30 cm over terræn. Tre stolper på den ene side af huset er 2 meter over terræn, således at læhegn kan opsættes.
…
Trin 4
Strøerne understøttes på midten (eller for hver 1½-2m). Her er det gjort ved at skrue/sømme bræddestykker på strøerne. Støtterne hviler på fliser, der ligger på jorden. Når du bruger denne metode er det et krav, at der skal være fast bund. Ellers må du bore til fast grund med pælebordet og sætte stolper.
…
Trin 5
De første brædder sømmes på. Håndværkerne bruger søm, men er du ikke rutineret med en hammer kan det resultere i nogle grimme mærker i træet når du slår skævt. Så er det en bedre ide at bruge Extern skruer og en skruemaskine. Brædderne lægges med ca. 5 mm. afstand (våde og nye brædder gør, at de bør sættes tættere sammen, da de ”svinder” når de tørrer) Her bliver brædderne sømmet med almindelig hammer og søm, men det er meget nemmere og hurtigere med en kompressor og sømpistol.
…
Trin 6
Nu venter detaljerne, såsom at eftersømme, skære kanterne til med rundsav eller fukssvans, og sømme forsidebrædderne på.
…
Trin 7
Forsiden af trinnene er også lavet af terrassebrædder.