Blandingsbatteri montering

Du kan selv skifte dit armatur i køkken- håndvask eller bad - se her hvordan

Fjern det gamle blandingsbatteri. Husk at lukke for kuglehanerne inden du løsner omløberne.
Buk hvert kobberrør forsigtigt med begge hænder så de passer over tilgangsrørene. Pas på røret ikke bliver fladt.
Lad kobberrøret stikke ca. 10 mm. ned i kuglehane eller rør. Hvis kobberrørene er for lange, kan du korte dem af med en rørskærer el. nedstryger.
Husk, når du skærer, at fjerne grater og savspåner både udvendigt og indvendigt - ellers dækker garantien ikke!  

Hvis du bruger Flexrør, kan du få en såkaldt klemmeringskobling til montering på Flexsrøret, til overgang mellem kobberrør / kuglehane og Flexrør.Den findes i 10 mm. x 3/8" eller 10 mm. x 1/2"
Flexslange fås også færdigmonteret med klemmeringskoblinger.

Tag i SILVAN og køb de nødvendige materialer og værktøj du mangler.Hvis der er noget du er i tvivl om kan du altid få vejledning hos SILVANs Gør-Det-Selv rådgivere i butikken.

Trin 1
Spænd blandingsbatteriet fast i bordpladen med skruetrækker eller skiftenøgle.
Trin 2
Skub omløbersæt ½" x 10mm. på kobberrøret. Sæt kobberrøret på plads 10 mm nede i kuglehanen og spænd omløberen fast.
Trin 3
Hvis der anvendes vægmonterede nilhaner skæres kobberrøret lige over gevindet - ellers følges samme fremgangsmåde.