Batman-stol

Vi har lavet stolen i 16 mm sort MDF. Du kan lave den i både almindelig MDF eller krydsfiner. Det er dog vigtigt, at den ikke er tyndere end 16 mm for at sikre stabiliteten af stolen. Det er også vigtigt at bore for til skruerne, da pladen ellers nemt kan flække.

Det skal du bruge

Materialer:

Sort MDF-plade 16 mm:

  • Sider: 2 stk. á 50 x 40 cm
  • Sæde: 40 x 40 cm
  • Ryglæn: 50 x 40 cm
  • 3,5 x 50 mm spunskruer (bor for med 2,5 mm træbor)
  • Trælim

Værktøj:

  • Sav
  • Overfræser
  • Stiksav
  • Sandpapir

Trin 1

Sav MDF-pladerne ud efter målene i materialelisten. Buerne på de to sider kan laves med en overfræser eller tegnes op og skæres med stiksav. Vi har lavet halvcirkler med en radius på 12,5 cm. Vi anbefaler, at buerne laves med overfræser, da det giver et pænere snit og runding. Du skal ikke lave buen, hvis du ikke ønsker det.

Trin 2

Nu kan du sætte siderne sammen med ryglænet. Husk at bore for. Vi har brugt en forsænker, så skruen ligger fint lige under overfladen.

Trin 3

Montér sædet. Vi har placeret sædet 20 cm fra toppen, men du kan placere det i den højde, du har lyst til.

Trin 4

Slib stolen og sæt filtpuder på bunden, så den ikke ridser gulvet.

Trin 5

Stolen kan lakeres, males eller være ubehandlet. Det bestemmer du selv.

Trin 6

Når du skal lave Batman-logoet, kan du finde den ønskede tegning på internettet, printe den ud og klippe til. Herefter kan du tegne efter papirlogoet på et stykke træ. Skær logoet i træet ud med en stiksav. Det kræver skarpt og præcist arbejde med stiksaven. Den er til sidste sat fat med trælim.

Nu er den seje superhelte-stol færdig. God fornøjelse med projektet!

Bolette & Jimmi