…

Entrémøbel med spejl

Entrémøblet er nordisk og minimalistisk i sit udtryk med spejlet, der er monteret helt uden ramme. Det er bygget af bordplader i egetræ.

Det skal du bruge

Materialer

  • Egetræs-bordplade (Solid bordplade eg 26 x 610 x 3620)
  • Paslode vinkelbeslag ( 2,0 x 40 x 40 x 40) – min. 4 stk.
  • Paslode vinkelbeslag (3,0 x 40 x 90 x 90) – min. 3 stk.
  • Paslode hulpladevinkel ligesidet
  • Skruer + rawlplugs (Ø8)
  • Spejl


Værktøj

  • Bore-/skruemaskine
  • Rundsav med skinne – eller få dem skåret i SILVANs savværk

…

Trin 1

Sav bordpladen ud i de ønskede mål eller – endnu bedre – få den savet i SILVANs savværk.

…

Trin 2

Skru den underste plade fast i bunden af “B”-stykkerne som vist på tegningen. Bor for, så træet ikke flækker.

…

Trin 3

Toppladen skrues på ved hjælp af vinkelbeslag, så der ikke kommer synlige skruer i den øverste plade.

Trin 4

Hæng møblet op i den ønskede højde på væggen. Brug igen vinkelbeslag til dette.

Trin 5

Sav en ”slids” en tredjedel ind i den lille hylde, som skal holde spejlet. Spejlet skal kunne gå ind i slidsen. Sav med stiksav, og vær forsigtig.

…

Trin 6

Hæng hylden, som skal holde spejlet, op i den ønskede højde. Vi skruede et ligesidet vinkelbeslag på hylden, og derefter blev beslaget skruet fast i væggen. Når man sætter spejlet ind i slidsen, vil det dække for beslaget.

Trin 7

Sæt spejlet ind i slidsen – og du har det fedeste entré-møbel.

God gør-det-selv-arbejdslyst.

Mike & Thomas

…